Asiatisk peanutbutterdressing – antiinflammatorisk og spicy

Asiatisk antiinflammatorisk peanutdressing

Kender du det, at du har lavet en super fin salat med alt det lækre sunde i. Men du gider ikke spise den. Du er blevet træt af sunde salater?

Sådan havde jeg det forleden, og jeg spurgte mig selv, hvad det var, jeg i virkeligheden havde lyst til?

Jeg havde lyst til thaimad (gerne dybstegt og hele gøjemøget, hvis jeg skal være helt ærlig). Da det ikke lige er en mulighed, så måtte jeg i køleskabet igen og se, hvad jeg kunne bikse sammen, så min salat blev thaiagtig.

Det kom der denne lille trylledressing ud af.

Den smager ganske forrygende, lidt ligesom dressingen til satay-spyd, så den kom da også på min aftensmad.

En bonus ved den dressing er, at den indeholder en massiv omgang antiinflammatoriske ingredienser, så dem behøver du ikke at tilsætte til det øvrige måltid.

Opskrift på antiinflammatorisk asiatisk dressing


Frisk ingefær uden skræl svarende til et stykke på 3 x 3 cm skåret i mindre bidder

3 fed hvidløg uden skal

3 store spiseskefulde peanutbutter (uden sukker)

1 cm frisk rød chili (de lange mellemstærke)

1 økologisk lime (både saft og den grønne del af skrællen)

4 spiseskefulde soya sauce

½ dl vand (eller som du foretrækker konsistensen tyk/tynd)

2 teskefulde ristede sorte eller lyse sesam (drys / pynt)

Koriander eller anden spændende grøn krydderurt som drys (ikke nødvendigt)

Fremgangsmåde

Rist sesam et par minutter på en tør pande.

De øvrige ingredienser, på nær det grønne drys, blendes, indtil konsistensen er helt glat.

Hvis du sparer på vandet, kan du bruge dressingen som en tyk dip. Tilsætter du mere vand, bliver den mere som en asiatisk salatdressing, der kan vendes i en stor portion blandet salat eller kål.

Drys gerne med en grøn krydderurt.

God fornøjelse!

Anne Seidelin – effektiv kostvejledning – Østerbro

“Synes bare de siger så meget de to billeder. Jeg er gået fra at være tilbageholdende, og ked af mig selv, til at danse i guldkjolen – der er sket meget – og ikke kun på vægten ❤️

Del i dit netværk:

Få de hemmelige tricks på mail

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få lige nu mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: