fbpx

Bønnepasta med cremet tomatsovs

Bønnepasta er en af de letteste måder at dreje din kost over i en mere mættende, vegetarisk OG stivelsesfri retning på.

Pasta lavet på bælgfrugter smager stort set som almindelig pasta, men kræver en god sovs til at dække over de sidste 10 procent af smagen, som bare ikke er, eller nogensinde bliver, den ægte pastasmag.

Til gengæld mætter bønnepasta så meget, at yderligere protein ikke er nødvendigt.

Bønnepasta med tomatsovs

1 pakke bønnepasta / linsepasta / ærtepasta / soyapasta (same-same)

Tomatsovs

1 dåse flåede tomater

1 rød peberfrugt

½ dåse øko kokosmælk (aldrig light)

1 stort løg

En lille klat smør til stegning af løg

2-4 fed hvidløg

1 spiseskefuld æblecidereddike

1 teskefuld røget paprika

1 teskefuld tørret basilikum

½ teskefuld tørret rosmarin

1 bouillonterning (høns eller grøntsags)

Salt og peber

Gerne en masse chili (kan udelades)

Fremgangsmåde

Pastaen koges 5 minutter (et par minutter mindre end angivet), men først når du er ved at være færdig med sovsen.

Løg og peberfrugt skæres i små tern, og svitses i smør, til de tager farve.

Øvrige ingredienser tilsætter og det hele koger i ca 10 minutter.

Smages til med salt og peber + lidt ekstra af de øvrige smagsgivere, hvis du synes.

Resterne kan fint fryses ned til en anden god gang. Eller sættes på køl og holde sig i 3 dage.

Smager også godt koldt som en madpakke dagen efter.

God fornøjelse!

Der er altid en løsning:

Hvis du vil veje mindre eller have et bedre helbred, så se mit onlinekursus her

Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder

NB! Mit nyhedsbrev giver dig et gratis skud motivation i dagligdagen – vil du med?

“…Tak for gode råd og vejledning og helt specielt et forløb, der gør det muligt at arbejde med mig selv i forhold til stemmerne i hovedet, som indtil dette forløb har været dem, der har spærret vejen, men nu er værktøjskassen til at håndtere dem på hylden, og det er dejligt 🙂…”

Del i dit netværk:

Få E-hæftet gratis lige nu

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: