fbpx

Glutenfri burgerboller med kikærtemel – lowcarb

Personligt har jeg intet imod at spise min burger uden bollen. Bøffen, det grønne og alt snasket er rigeligt, og så pakker jeg det hele ind i icebergblade, men det er ikke alle i familien, der er enige her.

Så Storepigen og jeg har eksperimenteret med variationer indenfor kikærteboller. Kikærtemel er smart, da det både indeholder langsomme kulhydrater og letoptagelige proteiner.

Bollen indeholder udover kikærtemel også æg og skyr, der giver endnu mere mæthed med deres proteiner. Og så en portion loppefrøskaller, der sikrer nok fibre og god fordøjelse.

Kikærtemel kan købes færdigt i store supermarkeder eller i alle helsekostbutikker (også online), MEN… du kan lave det selv for en brøkdel af prisen (se her hvordan).

De her kikærteboller smager ikke helt som hvidt brød, men de ligner og føles som hvidt brød – det i sig selv er lækkert (for en gammel stivelses-junkie altså…). Tilsæt rigeligt med smag via tilbehøret, så kan du godt overbevise dig selv om, at det er den ægte vare (se eksempel på burger med fyld her):

Kikærtebolle halveret

Opskrift blød kikærtebolle

(6 styk)

150 gram kikærtemel (lav det selv, se her hvordan)

6 øko æg

8 spiseskefulde skyr naturel

8 teskefulde HUSK (den grønne)

6 teskefulde bagepulver

½ teskefuld salt

Fremgangsmåde

Æggene piskes for sig, til de er luftige.

Tilsæt de øvrige ingredienser og pisk det grundigt sammen.

Lad dejen hvile i 5-10 minutter til den har samlet sig og blevet mere fast.

Sættes på bagepapir i 6 klatter.

Bages i ca. 20 minutter ved 180 grader (til de er lidt mere brune end på billedet).

De falder lidt sammen, hvis du tager dem ud af ovnen for tidligt.

Bør opbevares på køl eller fryses ned (smager godt ristet på brødristeren).

De ville også være rigtigt gode til at lave sandwich med. Især laks og avokado er godt fyld, da det smager kraftigt nok til at fjerne fokus fra kikærterne.

God fornøjelse – og nyd dem med nærvær.

Der er altid en løsning:

Hvis du vil have styr på dit helbred, så se mit onlinekursus her

Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder

“…Jeg er så glad for, at netop du poppede op i mit feed, den dag i februar jeg søgte på kostvejleder og jeg er fuldstændig vild med det shitload (kan faktisk bruges i positiv forstand) af viden og værktøjer du har givet mig. Så tak for det… (mere feedback her).”

Del i dit netværk:

Få E-hæftet gratis lige nu

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: