Hvad tynger dig?

“Slip din sten!”

”Jamen, det er jo min?!”

Hvornår har du fået nok? Hvornår tager du den endelige beslutning? Hvornår giver dine handlinger ingen mening mere? Hvornår?

Når du lige pludselig ligger midt ude i søen og ryster på hovedet af dig selv!

Kostvejlederens bekendelse:

Jeg havde givet mig selv lov til at få chokolade i fredags – fredagsslik. Superlækkert og stor nydelse. Lørdag var jeg ude at spise. Nu var det ikke fredag længere, men jeg gav lov til at få dessert. Søndag fik jeg brunch, og sandelig om, jeg ikke også fik lov til at få pandekager med frugtkompot og flødeskum – jo, da!

Hmmmmm – fredag, lørdag og søndag..

Cravings

Hvad skete der så i mandags? Jo, der var jeg lige ved at falde for Seven-elevens “Folk på farten fortjener”…

Så var det, jeg kunne mærke den indre uro. En uro der handler om manglende respekt for mine egne inderste behov og ønsker. Manglende respekt for mig selv! En indre usselhed og ærgrelse. Hvilken del af min hjerne styrer mig? Er det ok? NEJ!

Nok er nok!

Kold tyrker – ja tak! Walk the talk – (nu er det jo ikke ligefrem mangel på viden, jeg lider af).

Tid til at slippe en sten!

Der var engang en kvinde, som svømmede rundt midt ude på en sø. Det så farligt ud, og en bekymret mand roede ud til hende for at hjælpe. Han kunne se, at der var noget der tyngede kvinden, og spurgte ind til det. ”ja, det er en kæmpestor sten, jeg har taget med på turen”, svarede kvinden stakåndet. ”Hvorfor?”, spurgte manden undrende og oprørt ”den ender jo med at tage livet af dig!”.

”Fordi det er min!”, svarede kvinden.

Lyder det bekendt?

Gad vide hvor mange sten, vi hver især svømmer rundt med? Hvor mange af dem har vi brug for? Hvordan slipper vi dem – og hvornår?

Narko?

Kan du mærke en indre uro, når dine handlinger, ikke følger dine inderste ønsker? Dulmer du så den uro med endnu mere kage, slik, sofa, tv, rødvin og såkaldt hygge? Eller tager du den alvorligt – lytter!

Lyt!

Prøv at lytte. Hvad fortæller den? Hvad er det du virkelig gerne vil? Og slip så bare én af de forbandede sten!

Ro

Nu er det onsdag og min krop og hjerne samarbejder igen, om mit ønske om at være, den bedst mulige udgave af mig selv – tak!

Sukkerfri hilsen, Anne (nu én sten lettere..)

NB! Har du brug for en stabil kran, så har jeg stadig plads i kalenderen til et par forløb mere. Skriv en kontaktmail, så finder vi en god dag at starte på.

Bliv min ven og brug mig som brevkasse – tryk “like”