Hvorfor har jeg dårlig ånde – er det så slemt?

Mænd har en kæmpe udfordring med deres ånde.

Lad mig bruge Ulriks historie til at forklare det med.

Ulrik er 35 år gammel

Han er lige blevet far for et år siden.

Han har et krævende job og arbejder alt for meget.

Hans kone gider ikke kysse mere

Ulrik har droppet sine løbeture og besøgene i fitnessworld for at få hverdagen til at hænge sammen.

Mad er ikke noget der fylder i Ulriks verden.

Måltider og snacks skal overstås hurtigst muligt og bare holde ham mæt.

Jeg møder Ulrik første gang for 3 måneder siden

Maven buler 6-7 kilo for meget ud over buksekanten (selvom han trækker skjorten lidt ud for at camouflere den, er maven stadig synlig for enhver).

I alt sad der cirka 10 kilo for meget på manden.

Ulriks krav til vores forløb var meget konkret:

- min mave skal være flad igen

- jeg skal have min energi tilbage

Den udfordring fik vi klaret på 8 uger, for Ulrik tager ansvar og handling. Han havde bare behov for en metode og en lavpraktisk plan, der var realistisk i hans turbulente hverdag.

Men han tog 4 uger mere og fik alt på plads – inkl. 2 ekstra kilo, så han stod knivskarpt.

Hvad med den dårlige ånde?

Ja, den troede Ulrik ikke var så slem.

Han kunne ikke selv lugte det, og hans netværk var for høflige til at påpege den.

En gang i mellem havde han godt lagt mærke til at folk trak sig lidt tilbage, når han kom for tæt på. Eller at konen ikke havde lyst til at kysse så længe. Når han spurgte, sagde alle bare ”nej, nej..”.

Han stangede tænder, gumlede tyggegummi og brugte tandtråd for at være på den sikre side.

Men jeg kunne lugte det og jeg fik formidlet mine observationer, fysiologiske forklaringer og løsningsforslag.

3 uger efter kom der denne Messengerbesked:

Dårlig ånde 1

3 måneder efter er Ulrik helt i mål:

Dårlig ånde 2

Dårlig ånde 3

Så hvad er der med dårlig ånde og mænd?

Den hyppigste forklaring er, at mænd sluger deres mad

Tygger maden meget kortvarigt og skyller efter med godt med væske.

Det havde Ulrik altid gjort.

Ham og hans brødre havde altid konkurreret om, hvem der kunne spise hurtigst og mest derhjemme. Det var sejt at kunne skovle en kæmpe portion indenbords på få sekunder!

Nu var det blevet en vane og hans travle hverdag indbød ikke ligefrem til langsommelighed og nydelse.

Stress nedsætter vores produktion af spyt og fordøjelsesenzymer.

Store stykker mad i fordøjelseskanalen har ikke en jordisk chance for at blive nedbrudt ordentligt

Vi får dermed ikke særligt meget næring ud af maden. Og de store klumper ligger bogstaveligt talt og rådner og gasser hele vejen fra mavesækken, til den ender ildelugtende og stinkende i tønden.

Stillesiddende arbejde giver langsom tarmpassage.

Lugter dine prutter og afføring meget dårligt, så overvej, om du tygger din mad grundigt, har for travlt og bevæger dig for lidt?

En anden årsag kunne være, at Ulrik også spiste mange sukkerholdige treats og snacks, når han havde langt imellem sine måltider. Eller købte pølsehorn og kanelsnegle hos 7-Eleven som frokost, når han ikke var på kontoret.

Sukker og stivelse giver høj bakterievækst fra mund til endedestination, og det er ikke de sunde tarmbakterier, man gavner desværre.

En tredje årsag kunne være at vi stinker af sødlig acetone, når vi forbrænder ketonstoffer, der er en energikilde, kroppen danner af fedt.

Og den sidste oplagte årsag er, at vi lugter af ammoniak, når vi forbrænder proteiner i kroppen.

Fedt og proteiner forbrænder vi som energikilde, når der ikke er kulhydrater til stede i blodbanen. Ulrik sprang tit morgenmaden over og lugtede dermed som en død gnu før frokost.

Med andre ord er det ikke så underligt, at Ulrik havde dårlig ånde

Virkelig dårlig ånde.

Og jeg kan godt forstå, at hans kone ikke havde lyst til at kysse længere tid, end hun kunne holde vejret.

Nu kysser de!

Ulrik har fået sin flotte krop tilbage, hans gode energi og skarpe mentale ydeevne.

Han er en glad mand <3

Kan du relatere til noget fra Ulriks historie, så start med at tygge din mad grundigt. Overvej derefter, hvad din kost indeholder. Sørg for at spise så grønt og sundt som muligt. Og se hvad der sker.

Virker det ikke, så tag fat i mig, så laver jeg en kostplan, der virker.

PS: Ulrik opfordrede mig kraftigt til at skrive denne artikel og bruge hans historie. Han kan nemlig lugte sine kollegers ånde nu..

Anne Seidelin – kostvejleder, coach og sygeplejerske – Østerbro.

NB! Lige nu følger der en gratis kostplan med, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, den kan få dig et godt skridt på vej mod en god ånde.

Posted in Tips og tricks
Gratis kostplan og nyhedsbrev:
"Sund uden at lide afsavn"

Kostplan, opskrifter og 10 nyhedsmails med mine bedste og mest effektive råd. Tilmeld dig uforpligtende her:

* felt skal udfyldes
Nye indlæg
Kategorier