[Indre konflikt] Svumpuklen, Blæverklatten, Pisken og Den lyseblå Marmorkugle..

Anne Seidelin

Hvad taler du om?

Jeg taler om følelser.

Hvor tit bliver du spurgt om dine følelser?

Har du overhovedet et sprog for dem? Eller er det så svært at tale om, at du hellere lader være?

Og hvorfor overhovedet tale om følelser med en kostvejledning eller en coaching – er det ikke terapi?

Jeg elsker følelser!

Og jeg elsker at se den forvandling i både krop og sind, der foregår fra gang til gang i mine konsultationer, når følelserne er blevet koblet på kost og reaktioner.

Det handler næsten aldrig om klidkiks

Essensen af de fleste samtaler hos mig er en længsel mod en attraktiv følelse. En følelse af ro, frihed, glæde, tilfredshed og indre omsorg. At der så ryger adskillige kilo i den proces – det er bare en bonus..

Slip billedet af det perfekte

Følelsen af at leve op til sine egne realistiske forventninger og lære at sætte barren lavt nok – er ren ro. Alt for ofte plager vi os selv med urealistiske krav og pres. SÅ SLAP DOG AF!!!! Hvad er det du skal nå? Hvorfor skal det være så perfekt? Hvornår er det godt nok?

Leg og grin istedet

For at få overblik over, hvad der er vigtigt i mine samtaler, så bruger jeg meget metaforer – sæt et billede på det du lige har fortalt mig.

Vi leger med billedet og giver det et navn. Det kommer der ret mange gode grin ud af. Den dårlige samvittighed er fx. blevet døbt “Den sorte Blæverklat”. Vi undersøger Blæverklatten. Finder ud af, hvor stor den er. Hvornår den fylder mest og mindst. Hvad der kan få den til at blive bange og forsvinde.

Italesættelse af din verden

Derefter bliver der som regel plads til en anden metafor. Fx følelsen af at være god nok. Sidste gang blev den nævnt som – “Den lyseblå Marmorkugle”. Ikke særlig stor, men meget fin! Af og til tegner jeg, mens vi sætter billeder og navn på – dem får du med hjem og kan summe videre over.

Virker det?

Samtalen efter havde Blæverklatten godt nok ikke meget plads at være på, men Marmorkuglen var blevet på størrelse med en tennisbold.

Pludselig havde nogle meget svære og uldne begrebet fået håndterbare navne og vi kunne tale sammen om dem, som var de gamle venner. Sjovt, effektivt og meget givende i processen.

Får du sjove grøntsager nok?

Og så tilbage til min lavpraktiske grøntssagselskende hverdag..

Har du styr på din råkostsalat, eller er den møgkedelig? Se med på den her Youtubefilm og negl opskriften:

Gør det rart at leve sundt

Der er ingen, der gider leve sundt altid og hele tiden. Der er ingen der orker at stå i køkkenet hver eneste dag og kreere fantastiske retter. Der er ingen, der er perfekt – og hvor kedeligt ville det også lige være? Slap af..

Måske er det ikke lige nu, du skal smide 5 kilo, men måske er det lige nu, du skal se på, hvad der sker inden i dig?

Få din egen Marmorkugle?

Har du fået lyst til at sætte billeder og navn på dine indre konflikter, så send mig en mail. Jeg har plads til nye forløb fra Januar 2017.

Indtil da, så hav et kreativt efterår og fang nærværet i hverdagen.

 

Bedste tanker, Anne.

Fang mig gerne på Facebook:

 

Posted in Coaching
Gratis kostplan og nyhedsbrev:
"Sund uden at lide afsavn"

Kostplan, opskrifter og 10 nyhedsmails med mine bedste og mest effektive råd. Tilmeld dig uforpligtende her:

* felt skal udfyldes
Nye indlæg
Kategorier