Julemuffins – små krydderkager uden mel og sukker

Når du bager dem her, så er der dømt instant julestemning. Der dufter så fantastisk i hele huset, at det er en ren fryd.

De er milde og blide ved dit blodsukker og fulde af gode næringsstoffer (se mere om blodsukker her).

Du taber dig desværre ikke lige et par kilo samtidig – eller gør du? For når trangen til det søde er stoppet med smart og sundt sødt – så undgår du jo cravings på noget andet, som måske ikke var så sundt?

Slut med at være en arrig drage

Du kan risikere at opleve en forvandling fra en hysterisk drage om eftermiddagen, til det gode og milde væsen, du håber at være. Hvis du altså holder dit blodsukker stabilt hele dagen igennem.

De der blodsukkersvingende arrige drager er der ingen, der gider – slet ikke dig selv.

(Er du over 45 år og blevet en kronisk arrig drage, trods julemuffins, så skal vi have set på dine hormoner – book en samtale.)

Håber du vil hygge dig lige så meget med dem her, som vi gjorde – og blive god og mild 🙂

mandelmuffin

Opskrift Krydderkagemuffins:

200 gram mandler

500 gram dadler

1 økologisk appelsin (saft og skræl)

1 spiseskefuld stødt ingefær (IKKE teskefuld)

1 spiseske stødt kanel

1/2 spiseskefuld stødte nelliker

1/2 spiseskefuld kardemomme

1/4 teskefuld salt

2 spiseskefulde, med top på, kokosolie

5 æg

Fremgangsmåde:

Mandlerne blendes til mel i køkkenmaskinen. Tilsæt appelsinsaft og finrevet appelsinskræl, krydderier, salt og kokosolien. Blendes godt sammen. Tilsæt dadlerne lidt ad gangen til der er en jævn masse. Derefter tilsættes et æg ad gangen, mens kniven kører rundt.

Dejen hældes i kønne muffinforme.

Sættes i ovnen på 180 grader i ca. 20-25 minutter (hold øje med farven, de må gerne være bløde indeni).

Skal det være ekstra godt, så laver du en topping af skyr, vanilje, appelsin og evt. lidt agavesirup (eller en klat flødeskum).

mandelkage på youtube

Jeg demonstrerer principperne for brug af køkkenmaskine til mandelkagefremstilling herover.

God appetit og god fornøjelse!

Anne Seidelin – EMCC-Certificeret Systemisk Coach – Østerbro

…Ikke nok med at alle rådene virker. Jeg taber mig, graviditetsmaven forsvinder, og rent mentalt føler jeg, jeg kommer i bedre balance med mig selv, mærker mig selv bedre og bliver stærkere og får mere mod på at sige fra. Så det er bare ren lykkekur.

Og så ikke mindst er du Anne super hurtig til at svare og hjælpe hvis der opstår spørgsmål eller problemer.

Venlig hilsen 
Britta Klaustrup (Hold 1 nov. 2018, onlinekursus)

Del i dit netværk:

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email

Få de hemmelige tricks på mail

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få lige nu mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: