fbpx

Mos af jordskokker og pastinak – noget andet end kartoffelmos

Kan man overhovedet sammenligne kartoffelmos med varianter lavet af andre knolde og rodfrugter – for ikke at nævne mine varianter med blomkål eller broccoli? Faktisk ikke! Og et eller andet sted, bliver jeg selv lidt provokeret, når smarte ernæringsfolk kalder deres sunde mad for traditionelle madnavne, selvom der ingen lighedspunkter er. Fx rawfoodernes såkaldte lasagne eller pasta, der jo bare er en avanceret udgave af en råkostsalat.

Kald det dog, hvad det er!

Det ville være så meget mere reelt, bare at give de retter deres eget navn. Så ville man som kunde heller ikke sidde med en underlig sammenligning, der aldrig falder ud til fordel for den sunde variant.

Men kartoffelmosen, i vores hjem, er altså for længst skiftet ud med mos af andre grøntsager. Et eller andet sted, er det ærgerligt, for kartoffelmos smager jo uforskammet godt. På den anden side, så er det glykæmiske indeks så højt, at der er en alt for høj pris at betale efter måltidet.

Så hellere opfinde nogle andre mos-varianter, der både smager og nærer.

Men de smager altså anderledes – og man skal ikke forvente noget andet – det skal tvært imod ses som en oplevelse – en udfordring. Tager man de nysgerrige gourmetbriller på, ja, så kan de altså smage mere interessant, og effekten er skøn.

Opskrift mos af jordskokker og pastinak:

250 gram jordskokker

250 gram pastinakker

2 spiseskefulde æblecidereddike (Urtekram)

salt

peber

2 spiseskefulde økologisk olivenolie

lidt vand

evt frisk persille

Fremgangsmåde:

Jordskokker og pastinakker renses og skæres i mindre bidder. Koges i en gryde med lidt vand i bunden, til de er møre. Salt, peber og eddike tilsættes, og koges med et par minutter. Tages af varmen, og blendes med stavblender sammen med olien. Drys evt. mosen med mild paprika eller hakket persille for at give den lidt kulør.

God appetit – og nyd med nærvær..

Anne Seidelin – Erfaren Kostvejleder, Coach og Sygeplejerske.
NB! Der er plads til nye personlige forløb lige nu

“…tabt 15 kg på et halvt år. De første 5 på et andet forløb, og de seneste 10 på Anne-måden, og kurven følger stadig næsten en ret linie med 0,5-1 kg pr uge og endda, hvor der har være inkluderet 1-2 måltider UDEN for bogen og en bakke jordbær i ny og næ=;-)…

Del i dit netværk:

Få E-hæftet gratis lige nu

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: