Når vægten står stille – så kan det også være lige meget!!

Frustration og irritation.

Hvad sker der?

Du gør alt det rigtige, men der sker ikke en rygende fis med vægten!!

Det er hørt før..

I starten siger det vupti og kiloene smelter af helt af sig selv. Så går der et par måneder..

Der sker rigtigt meget i en krop, der får en ny kost, og måske også starter på noget motion.

Rigtig mange af mine kunder er heller ikke vant til at få morgenmad.

Eller springer andre måltider over.

Så der er meget at se til indvendigt.

Vaner og regnskab

Når alle de nye vaner er på plads, så er der som regel gået et par måneder – og vægttabet går måske i stå.

Ligegyldigt hvor meget, jeg hader at måle og veje maden – og tælle kalorier – så er er der alligevel et regnskab, der skal gå op.

En kalorie er ikke en kalorie, der er kæmpe forskel på, hvordan en sukkerkalorie eller en grøntsagskalorie opfører sig i kroppen.

Men hvad der kommer ind, skal bruges, ellers stiger vægten eller stagnerer. Helst skal der jo mindre indenbords, end der forbrændes. Og du kan sagtens spise dig tyk i sund kost..

Kroppen vænner sig til mængden og arten af kost og tilpasser sig. Dvs. at  portionstørrelserne og tallerkenindholdet skal justeres løbende, så der igen sker noget på vægtfronten. Det kræver simpelthen mindre mad at vedligeholde en mindre krop..

Er der stress i dit liv, vil din mave også meget gerne holde på sit fedt.

Men der findes ikke et særligt antal kilo, som du ikke kan komme under – det er en skrøne.

SELVFØLGELIG kan du komme helt i mål!

OGSÅ selvom du ikke har vejet det antal kilo, siden du var 21.

Hvad skal der til?

- Helt ærligt? Er du stadig lige så skarp, som da du startede processen? Eller er du blevet lidt sløset?

(tro mig, det er oftest her hunden ligger begravet!)

- Mængden af stivelse og hurtige kulhydrater skal endnu længere ned

- Mellemmåltiderne skal på plads eller væk (for store/for små/ forkerte?)

- Alt andet end grøntsagerne/salaten skal mindskes på tallerkenen

- Motionen skal øges

- Spis kun til du er tilfreds i maven – ikke stopmæt

- Spis endnu langsommere, tyg bidderne til atomer

- Ro og nærvær ved måltiderne

- Flere fibre og flere grove grøntsager

- Du må ikke være sulten

- Og få så fat på din kostvejleder, inden du ryger i “Så kan det også være ligemeget fælden!”

“Det virker jo ikke alligevel!!!” Det er din reptilhjernes yndlingsargument = så kan du lige så godt spise, det du plejede..

Kan du høre den stemme, så ved du, at du skal passe ekstremt meget på! Så er det kun et spørgsmål om tid..

Hænger du fast i komfortzonen?

Jeg har aldrig mødt nogen, der med den rette instruktion, ikke har kunnet fortsætte sit vægttab - helt ned til det ønskede mål!

Du kan godt få det resultat, du ønsker dig.

Det koster selvfølgelig på magelighedskontoen og hyggekontoen – men den er de fleste også massivt trætte af.

Slut med at opholde sig i midten af komfortzonen.

Lige så snart, du kan mærke et ubehag i din krop, over at du ikke gør, det der er rigtigt for dig, så skal du handle.

Smerten ved ikke at gøre det rigtige dræner dig for energi og tro på dig selv.

Spring over gærdet hvor gærdet er lavest – men spring.

Hvad kan du opnå på 3½ uge med en kostplan?

En virksomhedsejer og hans ene ansatte har nu været i gang med en kostomlægning 3½ uge.

Det har været en øjenåbner for dem begge, at kosten kan have SÅ stor indflydelse på energien og produktiviteten.

Så han inviterede mig til at være gæst i ugens podcast hos www.startupsnakken.dk

Du kan høre hele interviewet her

Mikrofon startupsnakken

Som jeg forklarer i interviewet, så synes jeg selv, det er forunderligt at være vidne til alle de forandringer, der sker under de her forløb.

Det er så lidt, der skal til.

Mavefedtet forsvinder og energien kommer tilbage.

Hvis du har lyst til at prøve selv, så start med at lave nogle af opskrifterne fra bloggen.

Se hvordan din krop reagerer, og fortsæt, hvis det føles godt.

Pas på dig selv og din krop – I fortjener det! 

Anne Seidelin – Kostvejleder og coach for private og virksomheder

“Kære Anne

En hurtig tilbagemelding: I morges stod vægten på 70,2 – dvs 2 kilo er forsvundet og 4 cm i taljen….. på 4-5 dage!

Jeg har godt kunnet mærke, at der sker noget – og det går direkte efter mavefedtet. Så jeg kan ikke være gladere og mere taknemmelig for, hvad vi ved fælles hjælp har sat i gang.

Tusind tak, Anne – jeg vender tilbage om et par dage.

Knus, Lise”

Lise Baumann 16/10-17 (6 dage efter den første samtale)

(Se mere feedback her)

 

Posted in Tips og tricks
Gratis kostplan og nyhedsbrev:
"Sund uden at lide afsavn"

Kostplan, opskrifter og 10 nyhedsmails med mine bedste og mest effektive råd. Tilmeld dig uforpligtende her:

* felt skal udfyldes
Nye indlæg
Kategorier