Peanuts – må man det?

Hvad med chips, saltstænger og ostepops?

NEJ!

Hvad med popcorn?

NEJ!

Hvad med peanuts?

JA! Det må du faktisk godt. Altså, hvis du ikke kan lade være, eller alternativet er chips eller værre. I min verden er der ingen forbud, men der er bestemt noget, som er mere smart at indtage end andet.

Generelt indeholder saltede snacks en voldsom masse kulhydrat, transfedt og stivelse. Det påvirker dit blodsukker, din appetitregulering, dit belønningscenter i hjernen, dine hormoner og giver dig mavefedt. Du bliver selvfølgelig også træt og utilpas, samt får dannet en masse mikroinflammation i kroppen.

Dine tarmbakterier ændrer sig også i sammensætningen, hvis du får salte treats ofte.

Alt med måde, tænker du så måske? Hvis man bare nøjes med lidt en gang imellem?

Narrrhhh….

Alt med måde, når det angår chips og popcorn?

Narrrrhhhh…

Hvor mange kender du, der kan nøjes med 3 chips eller en håndfuld popcorn?

Jeg kender ikke en eneste – og i hvert fald slet ikke mig selv.

Peanuts derimod, det går lidt lettere, selv om der snildt ryger for mange ned der også.

Sund salt snack og treat?

Narhhh… Men peanuts giver kun en brøkdel af den kvababbelse, som der følger med et højt blodsukker i hvert fald. Du slipper altså for at blive oppustet og blive træt. Så det er et SUNDERE alternativ til de andre salte snacks.

Du skal ikke spise dem i håndfulde, men spis en enkelt ad gangen, så de varer længe og du kan nå at stoppe op igen, når trangen har lagt sig.

Et endnu sundere valg ville være saltede mandler, macademianødder og andre saltede nøddetyder.

Hvad med dig – kan du styre de salte sager?

Hvis du kan nøjes med ganske lidt, så er det fint, men så hører du til de sjældne typer, der reelt mestrer mådeholdets kunst. Alle os andre må have sat tingene lidt i system.

Mådehold eller overspisning

Går du amok på posen, når den første chip knaser lystigt mellem tænderne – så hold dig væk fra chips (ligesom alkoholikeren, der ikke skal tage den første slurk, det er samme center i hjernen, der bliver påvirket…).

Chips er forøvrigt designet ned til mindste detalje for at udløse den helt rigtige reaktion hos brugeren. Tykkelse, størrelse, krydring, knaset og posens måde at knitre på – ren juleaften i belønningscenteret!

Så peanuts kan være et rigtig godt valg – men sunde bliver de aldrig!

De aftener, hvor du ved, der bliver serveret alkohol og snacks (og du gerne vil være med til det hele), så medbring en pose peanuts, så du ved, du har et bedre alternativ, og ikke falder i chipsskålen – og bliver liggende dernede 🙂

Anne Seidelin – kostvejleder, coach og sygeplejerske – stabilt blodsukker

Facebook Lise

 

Del i dit netværk:

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email

Få de hemmelige tricks på mail

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få lige nu mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: