fbpx

Ristede Græskarkerner – lettere end jeg troede..

Græskarkerner er lækre. Jeg må, med skam, indrømme, at jeg indtil i dag, bare har smidt dem ud, når jeg skulle lave suppe eller fritter af græskar.

Fordi jeg gik og tænkte, at det var megabesværligt med alle de kerner, der skulle renses, saltes og ristes..

Det er piece of cake! Og så indeholder de også en god portion næring og sundhedsfremmende stoffer fx. kostfibre, jern, zink, mangan, magnesium og niacin. Niacin er B3-vitamin, som kroppen blandt andet bruger til at vedligeholde dit nervesystem, dine slimhinder og din hud.

Så slut med at smide dem i skralderen. Fremover bliver de til prima hyggesnack.

Opskrift og fremgangsmåde på Ristede Græskarkerner:

Fjern alt græskarkødet omkring græskarkernerne.

Skylles i en si/dørslag.

Det er bedst at bruge små tynde kerner fra fx. et Halloween græskar, så kan de efterfølgende spises med skallen på (græskarkerner fra Hokkaidogræskar kan være meget tykskallede og skal have skallen pillet af)

Kog græskarkernerne i vand i 5-10 minutter.

Hæld vandet fra og læg kernerne I et jævnt lag på bagepapir på en bageplade, drys lidt salt på og evt. andre krydderier (fx. paprika, chili, rosmarin).

Rist kernerne i en 175 grader varm ovn til de er sprøde og lidt lysebrune i kanten (ca 1 time).

God fornøjelse og lav gerne suppe ud af det kære græskar samtidig!

Opskriften med hokkaido kan snildt laves med halloweengræskar istedet (se opskrift hér).

Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder

“…Jeg sidder lige og tænker på dig her til min datters fødselsdag, på grund af de valg hun har taget til hendes dag…

Hvert år når hun fylder år må hun vælge, hvad hun skal spise hele dagen – det vil sige livretterne.

Der plejer at være rundstykke med nutella, pizza, burger, og andet snask – toppet med kage og masser af slik …… I år har valget været (og jeg har ikke prøvet at præge hende😉) omelet til morgenmad, og vafler lavet af kikærtemel og æg til aftensmad, toppet med salat asparges og røget laks og en vaffel med vanilje og agavesirup, skyr og bær til dessert…”

Del i dit netværk:

Få E-hæftet gratis lige nu

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: