fbpx

Mangel på søvn giver mavefedt

Søvnmangel giver rod i appetitten

Undersøgelser viser, at når unge, raske mænd kun sover 4 timer 2 nætter i træk, får de et fald på 15 – 20% i hormonet leptin, som undertrykker appetitten, samt en stigning i det appetit-stimulerende hormon ghrelin på 25 – 30%. Leptin og ghrelin er de to appetit-regulerende hormoner.

Leptin udløses fra fedtcellerne og hjælper med at gøre hjernen opmærksom på, at det er på tide at holde op med at spise.

Øget sult

Ghrelin produceres i maven og hjælper til at sætte gang i sultfornemmelserne. Forsøgspersonerne fortalte i øvrigt, at de var mere sultne efter deres nætter med lidt søvn end efter nætter, hvor de havde sovet 10 timer. Desuden havde de større behov for søde sager, saltholdige produkter som chips samt stivelsesholdig mad som brød og pasta.

Stivelse og sukker frigiver insulin

Og insulin hjælper ikke bare sukker ind i cellerne. Insulin sætter fedt ind i fedtdepotet på maven – inde mellem tarme og organer – det farlige fedt.

Fedtet på maven giver insulinresistens. Så næste gang, der er behov for insulin, så må der en større dosis til, før cellerne reagerer på det. Når cellerne endelig reagerer, går det alt for stærkt, og blodsukkeret bliver for lavt – suk.

Det lave blodsukker giver nye cravings mod sukker og stivelse.

Til gengæld er der ekstra meget insulin, der kan deponere mere fedt på maven.

Kan du se den endeløse spiral drøne afsted – hurtigere og hurtigere?

Trang til usundt

Mangel på søvn skaber altså lyst til at spise lige præcis de produkter, man bør undgå, når man gerne vil bevare et godt helbred og en slank krop.

Læg mærke til det næste gang du har sovet markant mindre, end du plejer.

Det slår ikke fejl. Humøret er elendigt og du vil være kronisk sulten – og sulten efter alle de forkerte ting.

Få 7-8 timer HVER nat

Samtlige nye undersøgelser tyder på, at vi alle bør sove minimum 7 timer og helst 8 timer for at vores krop og psyke fungerer optimalt.

Så se nu bare at komme i seng. Start allerede i aften.

Kat

Ham her, han smider sig, når trangen kommer over ham – måske man skulle lade sig inspirere..

Ødelægger dine hormoner din nattesøvn: Se mit onlinekursus her

Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder

Find anneseidelin.dk på Facebook – og få dagligt et brugbart fif

Facebook anmeldelse

Del i dit netværk:

Få E-hæftet gratis lige nu

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: