Spis dig gravid – uden sukker og stivelse!

Fandt lige denne artikel fra 2011. Dejligt med en læge, der tør udtale sig om kostens betydning for sundheden – og chancen for at blive gravid.
Har selv fulgt adskillige kvinder med PCO, lavet kostplaner til dem og fulgt deres graviditeter et halvt år efter – skønt.
Alt det der sker i kroppen hos PCO-kvinder, sker altså også i alle andres, så læs gerne med:
Jeg vælger at gengive artiklen i fuld længde.

Mad alene kan ikke gøre det

»Nej, mad alene kan jo ikke gøre det, men for mange kvinder har kosten bestemt betydning for chancerne for at blive gravid.«

Så klart lyder svaret fra Bjarne Stigsby, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik. Han har i mange år hjulpet barnløse par.

Den korte forklaring er, at nogle mennesker har rod i deres sukkerstofskifte. De er mindre følsomme over for insulin, som er det hormon, der sørger for, at sukker fra blodbanen kan optages i muskelcellerne, så de kan arbejde. Som modtræk skruer kroppen op for insulinniveauet.

Hormonelle forstyrrelser kan betyde nedsat frugtbarhed

Det kan forårsage hormonelle forstyrrelser, som igen betyder nedsat frugtbarhed. Efter Bjarne Stigsbys opfattelse er det i større eller mindre grad et problem for hovedparten af alle ufrivilligt barnløse. Både mænd og kvinder kan have problemet

»Hos en kvinde kan et højt insulinniveau hæmme hendes ægløsning og gøre den uberegnelig. Men derudover kan insulinen også påvirke kroppens immunsystem, så den kommer i en slags betændelsestilstand. Det kan blandt andet påvirke sædcellernes evne til at få kontakt med ægget,« fortæller Bjarne Stigsby.

Hos mænd kan en mindre følsomhed over for insulin også få konsekvenser for frugtbarheden.

»Når insulinniveauet er højt, har han et lavt testosteronniveau, og omvendt. Testosteronet styrer blandt andet produktionen af sædceller, og med et lavt indhold af testosteron falder mængden af sædceller tilsvarende,« fortæller Bjarne Stigsby.

Begræns indtaget af sukker og stivelse

Løsningen på problemet er typisk en kombination af en medicinsk behandling, mere motion og en kostomlægning, så insulinniveauet falder.

»Alle former for sukker og stivelse skal man begrænse. Ud med sukker, pasta, ris, kartofler og hvidt brød. Jeg anbefaler, at hvert måltid indeholder lige meget energi fra kulhydrater, fedt og protein. I forhold til en almindelig kost betyder det en hel del mere energi fra protein og lidt mere fra fedt,« slutter Bjarne Stigsby.

Tak for de ualmindelig kloge ord!!

Anne Seidelin – Kostvejleder, Coach og Sygeplejerske – og PCO coach..

NB! Der kommet ny pakke til stabilt-blodsukker-forløb hos mig.

PS: Forøvrigt er sukker også det ultimative foder til dine uønskede tarmbakterier (mere om dem her)

Posted in Sukker
Gratis kostplan og nyhedsbrev:
"Sund uden at lide afsavn"

Kostplan, opskrifter og 10 nyhedsmails med mine bedste og mest effektive råd. Tilmeld dig uforpligtende her:

* felt skal udfyldes
Nye indlæg
Kategorier