fbpx

Stegt spidskål med markchampignon og løg

Du skal ikke følge reglerne, hvis reglerne ikke føles godt i dit system – aldrig – heller ikke i  min butik. Denne ret var egentlig tænkt som tilbehør til et stykke fisk, men endte med at stå alene, da jeg på dagen ikke følte mig særligt sulten.

Og selv om det er vigtigt, at hovedmåltider indeholder både protein, fedt og grønt, så valgte jeg at lytte til min krop, som bare bad om noget helt let og grønt.

De dage, hvor du ikke føler dig sulten, så lad være med at spise bare fordi, nogen siger, det er godt for dig – følg din krop.

HACK: Hvis du ER sulten, så tilsæt en dåse afdryppede kikærter.

spidskål og svampe

Opskrift stegt spidskål

1 lille spidskål

1 bakke markchampignons eller almindelige champignons

1 lille løg

Lidt økosmør til at stege i

1 lille skefuld citronsaft eller æblecidereddike

1 lille skefuld soyasovs (eller bare et drys salt)

Et vrid peber

Fremgangsmåde

Spidskål, champignons og løg skæres i tynde skiver.

Start med at svitse løget i smørret.

Når løgene har taget farve, tilsætter du kål og champignons.

Når det er faldet lidt sammen og er blevet gennemvarmt efter cirka 5 minutter, tilsættes resten og koges med et par minutter, til du synes konsistensen er god.

Vil fungere godt til de fleste proteinkilder.

Kan fint holde sig et par dage i køleskabet.

God fornøjelse – og lyt altid til kroppen!

Anne Seidelin – compassion og kostvejledning – Kbh Ø

“…I går var jeg så hos Anne igen og efter lidt over 5 uger med at leve efter Annes råd og vejledning, hedder vægten nu 96,4 kg og 104 cm rundt om maven, vildt… (se mere feedback her)”

Del i dit netværk:

Få E-hæftet gratis lige nu

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: