Sund lasagne med squashplader og rigeligt ost

Børnefavoritten over dem alle.

Selv uden de hvide pastaplader?

Jeps.

Sikkert fordi, jeg aldrig sparer på osten.

Gratiner noget med ost – og alt glider ned.

Uha, det lyder usundt?

Hmmm, havde selvfølgelig været sundere uden ost, men så sker der lige pludselig noget med nydelsen og tilgangen til mad.

Skal det altid være sundt? Skal ALLE ingredienser i måltidet være sunde altid og hele tiden? Eller er det den samlede oplevelse og mængde og sammensætning, der er vigtig?

Lige netop.

Det er sammensætningen der tæller

Når resten af måltidet er store mængder sundhed, så betyder osten på toppen ikke en dyt – på den lange bane.

Havde der derimod både været pastaplader og bechamelsovs i lasagnen, så ville den ikke længere kunne tippe til den sunde side.

Jeg vælger squash og rigelig ost som min sammensætning – sundhed OG smag.

Snydelasagne

Opskrift på sund lasagne

(4 meget sultne voksne personer)

400 gram hakket økologisk oksekød (sundere fedtsammensætning)

Lidt smør til stegning

3 finthakkede løg

1 helt bundt bladselleri i ultratynde skiver

6 revne gulerødder

2 revne persillerødder eller pastinakker

4 fed presset hvidløg

2 dåser økologiske flåede tomater

1 lille dåse koncentreret tomatpure

3 spiseskefulde æblecidereddike

1 spiseskefuld tørret oregano

1 spiseskefuld tørret basilikum (men allerhelst frisk)

3 bouillonterninger (grøntsags)

Salt og peber (efter smag)

2 store squash i tynde skiver (på den lange led til plader)

Masser af revet ost (frit valg)

Fremgangsmåde

Kød og løg svitses til det er gennemstegt. Tilsæt de øvrige grøntsager og svits dem med.

Resten af kødsovs-ingredienserne tilsættes og får lov at simre i 20 minutter.

Imens skæret squashen i lange tynde skiver på den lange led, så de bliver så store som muligt.

Sovs og plader lægges i lag i et lasagnefad og drysses til sidst med den revne ost.

Tilberedes i ovnen på 200 grader i 45 minutter.

Serveres med en grøn og grov salat.

God appetit – og nyd den i godt selskab!

INFO: En god stemning giver en bedre fordøjelse grundet færre spændinger i kroppen..

Anne Seidelin – Certificeret Coach – Østerbro.

“Jeg er gået fra 94 kg til 84 kg – på egen vægt. Sidst jeg vejede 84 kg er vel 25 år siden?

Mine taljemål er faldet fra 108 cm til 98 cm.

Mit blodtryk er faldet fra 130/77 til 105/71.

Samtalerne med dig har været motiverende og konstruktive, det har føltes forbavsende nemt at smide 10 kilo (se resten af Jespers forvandling her).”

 

Del i dit netværk:

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email

Få de hemmelige tricks på mail

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få lige nu mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: