Waldorfsalat – med skyr

En af mine kunder, med meget ustabilt blodsukker, spurgte mig i går, om der var en smutvej med waldorfsalaten til Mortens aften.

Hun ved, at frugt påvirker hende kraftigt, og har det sidste stykke tid, skåret meget ned (og fået fantastiske resultater!). Men lige præcis til andesteg, der ville hun altså gerne kunne spise waldorfsalat!

Hermed kommer så min blodsukkervenlige variant:

Den kan fungere som tilbehør til de fleste slags stegt kød. Kan også pifte onsdags-frikadellerne gevaldigt op.

Jeg har erstattet yoghurt/mayonnaise med skyr og sørget for lidt ekstra bladselleri og valnødder.

God appetit og nyd med største nærvær..

Opskrift WALDORFSALAT med skyr:

6 stængler bladselleri
2 æbler
50 g vindruer
2 dl Skyr
½ citron, reven skal og saft
½ spiseskefuld sennep
salt og peber
100 g valnøddekerner

Fremgangsmåde:

Skær bladselleri i tynde skiver.
Halver vindruerne og tag kernerne ud, læg lidt til side til pynt.
Skræl æblerne, tag kernehuset ud og skær æblerne i små firkanter.

Rør skyr sammen med sennep, citronskal og saft, salt og peber og smag til.

Vend til sidst æblestykker, bladselleri, halvdelen af valnøddekernerne, druer og dressing forsigtigt sammen med i en skål.

Pynt med vindruer og valnødder. Lad salaten stå koldt indtil den serveres.

 Anne Seidelin – Narrativ Samskabende Coach – Østerbro

“Startede hos dig forrige tirsdag (12/2). Har nu smidt 4,4 kg og mistet 3 cm om livet!!!!
Det har kostet en ordentlig omgang hovedpine i 3 dage, da jeg droppede sukkeret og det søde “sunde”, men det har været det værd (se mere).

Del i dit netværk:

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email

Få de hemmelige tricks på mail

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få lige nu mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: