fbpx

And – i namset selskab..

Ænder er et glimrende kødvalg. De frosne andebryster i fryseren kan redde en ud af mange aftensmadskriser. Når de først er tøet op, så passer de stort set sig selv på  panden eller i ovnen resten af tiden.

Nemt..

Mens anden hygger sig, så bikser du tilbehøret sammen, og det hele er så færdigt samtidigt – på under en halv time.

Hvad med skindet?

Skindet er det bedste, plejer ungerne at sige. Hvis man skraber alt fedtet af under skindet, så er det altså ikke den store katastrofe at spise det. Go ahead!!!

Det er nok i sådanne situationer, selv jeg, kan høre min indre stemme sige “Nu skal det heller ikke blive religiøst, livet skal også leves…”!

Og rødvinen?

Hvor er så rødvinen?

Ja, den står altså temmelig sjældent på mit bord – den suger alt for meget energi ud af mig – det finder jeg mig ikke i!

And med Jordskokker, Østershatte og Valnødder:

2 store andebryster

600 gram jordskokker

300 gram østershatte (eller champignons)

1 stort løg

100 gram abrikoser

100 gram valnødder

2 teskefulde tørret timian

5 spiseskefulde soya

1 spiseskefuld citronsaft/æblecidereddike (og gerne skræl af ½ øko-citron)

1 dl. piskefløde

salt og peber

Fremgangsmåde:

Rids dybt i skindet på kryds og tværs på ænderne. Drys med salt og pber. Lægges på skindsiden på stegepanden eller med skindet opad i ovnen (200 grader i ½ time). Steges på skindsiden på medium varme i ca. 20 minutter, vendes om og steges lidt hårdere i 10 minutter til skindet er sprødt.

Imens renses og snittes tilbehøret i mundrette stykker. Start med at svitse løg og jordskokker i en gryde med lidt smør. Tilsæt derefter de øvrige ingredienser og lad simre indtil anden er færdig.

Serveres med rå grøntsager for at opveje det lidt fede indtryk.

 

God appetit og nyd med nærvær!

 Anne Seidelin – Kostvejleder København – se priser hér.

 

 

Del i dit netværk: