Da jeg startede med at vejlede i livsstilsændringer for 100 år siden ude hos nogle læger, var slankekure den almindelige måde at tabe sig på.
Kalorietælling og vingummier
Folk tabte sig også fint, de første par uger eller måske i et par måneder, med de helt traditionelle metoder med kalorietælling og tabeller over forbrænding af kalorier ved forskellig fysisk aktivitet – begge dele nøje udregnet og i fine skemaer. Præcis som de officielle myndigheder anbefaler.
Hvis de gerne ville have rødvin, vingummier og hvidt brød i deres kostplaner, så skar vi da bare ned på de andre fødevarer, eller lod dem gå en ekstra daglig tur, så kalorierne passede. En kalorie var en kalorie – meget enkelt.
Kortvarige resultater
Det prøvede jeg så også at arbejde med, selvom jeg med min sygeplejefaglige baggrund ikke kunne forlige mig med de der vingummier og rødvin. Og sådan gik der et halvt års tid.
Problemet var bare, at resultaterne ikke holdt og kunderne fik en følelse af nederlag og manglende rygrad. Mildest talt ikke særlig rart at være vidne til som hende kostvejlederen, der burde vide det hele.
De traditionelle kure, kostplaner og kostomlægninger var bare ikke gode nok.
Ingen kunne holde ud at leve på den restriktive og kontrollede måde.
Alle var konstant sultne og småtriste.
Fed af fedt eller sukker?
Så skete der noget nyt på den danske helsefront. Flere begyndte at argumentere for, at det slet ikke var fedtet i kosten, der var problemet – det var sukker og stivelse.
Jeg gik i gang med at undersøge deres kilder. Tilmeldte mig de store internationale forskningsmedier og det viste sig, at den nye forskning på området bakkede dem op. Jeg dykkede dybere og dybere ned i materialet og tænkte, at her var der er attraktiv vej ud af kalorieforskrækkelsen.
Der var endnu ingen bøger eller anbefalinger på området. Så jeg måtte lave mit eget materiale udfra de forskellige forsøgsresultater.
Ud med sukker og stivelse og ind med de sunde fedtstoffer
Så begyndte der at ske noget med kunderne – både deres vægt og deres humør.
Hvilken øjenåbner
Mange af dem, jeg arbejdede med hos lægerne, havde skavanker, der gjorde at jeg med jævne mellemrum, blev nødt til at tage blodprøver på dem.
De havde diabetes – både type 1 og type 2. Hjertekarsygdomme. Mave-tarmsygdomme. Forhøjet kolesteroltal. Og mange andre tilstande, der kunne relateres til livsstil.
Dem tjekkede vi i forvejen tit for at følge deres tilstand og justere deres medicin.
Lægerne havde tit ingen forhåbninger om, at kosten kunne bidrage med noget, men de var åbne for mine ideer og forslag. Så når patienterne kom til tjek, fik jeg lov til at instruere dem i de nye kostprincipper, når jeg alligevel skulle tjekke deres kostrelaterede biokemi med blodprøver og blodtryk.
I grove træk handlede det om at skære de hurtige kulhydrater ned og erstatte med grøntsager, sunde fedtstoffer, fibre og bælgfrugter.
Der var resultater på blodtryk, kolesteroltal, triglycerider, fasteblodsukker og langtidsblodsukker (HbA1c) allerede efter ganske få uger.
En kæmpe øjenåbner.
Endelig en metode der virkede
Slut med kalorietælling og slankekure – for altid.
Så var kosten på plads, så manglede jeg bare redskaberne til at få patienterne til at holde fast i deres nye vaner. Det er en helt anden historie. Den handler om flere års intensiv undervisning og træning i coaching med terapeutisk sigte.
For mad er aldrig bare mad – mad handler tit om følelser og andet irriterende, der forstyrrer vores rationelle valg.
Da hele pakken var på plads blev jeg selvstændig for at kunne være 100 % tilstede i den kostverden, der lige pludselig viste sig at være kærlig og rummelig.
Den historie får I en anden dag 🙂
Anne Seidelin – sygeplejerske og hormonvejleder
“Resultatet af min livsstil – betød også at jeg fik de mest almindelige livstil-sygdomme, nemlig for højt kolesterol samt diabetes 2 – hvilket jo ikke kan undre nogen.
Så konsulterede jeg dig. Du vendte op og ned på nogle forestillinger jeg havde i mit hoved – med stor succes. Lad mig lige forklare..”
