Helstegte Saftige Champignoner – Med Chili Og Citron

Champignoner mætter lige så meget som kød, men indeholder langt flere sundhedsforbedrende stoffer. Derfor er de et super godt tilbehør til frokosten eller aftensmaden. Du kan også erstatte kødet i kødsovsen med hakkede champignoner. En ugentlig vegetardag er ikke at kimse ad.

Opskriften nedenunder er designet til hakkebøffer, men smager lækkert til det meste kød eller fjerkræ.

Opskrift Champignon med chili og citron:

1 bakke champignon hvide eller brune

Lidt økologisk smør til stegning

2 spiseskefulde soya/tamari

Saft og finrevet skræl af ½ øko-citron

Chili efter humør

Fremgangsmåde:

Champignoner renses med et stykke tørt køkkenrulle. Steges på høj varme i smør til de får farve. Skru ned for varmen og tilsæt de øvrige ingredienser.

Steg indtil panden er tør og champignonerne er brune og lækre.

God appetit og nyd med nærvær.

Anne Seidelin – Kostvejledning – hormonvenlige kostplaner (Se pakke-løsninger hér.)

“…Hej Anne, så er jeg her med den gode nyhed. Graviditetstesten giver 2 streger ❤ jeg går ind i uge 7 i morgen (ca det er jo svært med der pcos). Lovede jo at give lyd og selv om jeg ved det er tidligt og alt kan ske skal du vide det lykkedes endelig efter 2,5 år for os 🤗 vægttabet og den nye livsstil har helt sikkert gjort det, for det er det, der har givet mig det, der ligner en cyklus 😍 Endnu engang TUSINDE tak for dig❤..”