fbpx

Nannas edamame-hummus med peanutbutter og lime

Min ældste pige Nanna er blevet 12 år.

Og nu begynder det efterhånden at vise sig, at al den tid hun har tilbragt i køkkenet, den har sat sit præg.

Hun smager, hun eksperimenterer, hun jubler (og bander – selv om jeg da ikke ved, hvor hun har lært det henne) og tryller ind i mellem de fineste retter frem.

Fx. denne mos / dip / hummus / pålæg (den er godt tænkt). Den er helt perfekt som sandwichfyld i en kikærtebolle til madpakken.

Åh, det gør mit bløde moderhjerte så glad.

At hun så også laver kridhvide boller og citronfromage, det er bare en befrielse – og giver en fin balance.

edamame-hummus

Opskrift Edamame-hummus

200 gram edamamebønner

2 spiseskefulde limesaft (havde været godt med lidt reven skræl også)

½ dl øko olivenolie

1 stor spiseskefuld peanutbutter

½ teskefuld salt

½ teskefuld tørrede koriander (friske havde været endnu bedre)

½ teskefuld spidskommen

Nogle gode vrid sort peber

Chili efter humør

Ca. ½ dl vand (vent lidt, og tjek konsistens, før du tilføjer det)

Fremgangsmåde

Det hele kommes i en minihakker, eller blendes med en stavblender, til du har en konsistens, der lige præcis er fast nok til at hænge fast på en gulerodsstav.

Kan bruges som dip og dyp til det meste.

Holder sig på køl i 3-4 dage.

God fornøjelse – og har du børn, så få dem med i køkkenet 🙂

Vil du gerne være sundere, måske endda for dine børns skyld: Se mit onlinekursus her

Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder
Jeg skylder dig en stor tak, fra hjertet. Det har givet mig enormt meget, at have din støtte og vejledning, når nu jeg har taget dette vigtige og store valg i mit liv – at få styr på min kost.
 
Tak for din enormt søde, professionelle, inspirerende og engagerede måde at være på! Jeg kunne… (se mere her)”

Del i dit netværk:

Få E-hæftet gratis lige nu

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: