Tid til test af raw cakes ude i den virkelige verden. Igen måtte 7-eleven stå for skud. Med store flotte plakater der lover smag og sundhed med kager, så er de selv ude om det..
Allerede ved synet var jeg ved at fortryde.
Den flinke unge mand bag disken var tydeligvis træt af de evindelige spørgsmål om ingredienser, og kunne kun informere om, at der ikke var gluten eller sukker i (ingredienserne er ikke oplyst på deres emballage) Men det lykkedes mig at finde ingredienser og næringsindhold efterfølgende på deres hjemmeside.
Der var to varianter: en med gojibær og chokolade og en med mandel.
Ingredienser Raw Cake med mandel
Dadler, kokos, mandler, kokosolie, figner og mandelmel.
Næringsindhold pr. 100g.
Energi KJ/kcal: 1919 KJ/459 kcal
Fedt g.: 25,18 g.
Heraf mættede fedtsyre: 19,49 g.
Kulhydrat g.: 57,91 g.
Heraf sukkerarter: 41,48 g.
Protein g.: 4,23 g.
Kostfibre g.: 7,72 g.
Salt g.: 0,01 g.
Vægt:
50 g.
Ingredienser Raw Cake med gojibær og chokolade
Dadler, kokos, mandler, kokosolie, figner, kakao og gojibær
Næringsindhold pr. 100g.
Energi KJ/kcal: 1934 KJ/463 kcal
Fedt g.: 25,44 g.
Heraf mættede fedtsyre: 19,84 g.
Kulhydrat g.: 58,05 g.
Heraf sukkerarter: 40,8 g.
Protein g.: 4,68 g.
Kostfibre g.: 8,28 g.
Salt g.: 0,02 g.
Vægt:
50 g.
Vurdering:
Forstår det egentlig ikke nu, hvor jeg kan se ingredienserne, men de smager simpelthen dårligt! Kunne slet ikke smage chokoladen (der også bare er kakao) eller mandlerne .
Jeg var fuldstændig sikker på, at de var lavet på billige olier (der klæbede og fedtede i ganen) og kokosmel tilsat en anelse dadel og mandelaroma, men det er de jo ikke.
Ikke desto mindre var det dommen både hos undertegnede og den 11-årige datter – FØJ!!!
Kan desværre ikke anbefales
Gå hellere efter deres salater – se test her.
Og så laver du bare dine egne raw cakes
Se DET er noget der smager! (Se min opskrift på chokokugler her).