Jeg ved godt, at skal det være helt optimalt med aubergine, så skal de skives, trække med salt på, skylles og tørres igen (fjerner bitterstoffer).
Det er ikke lige min stil. Det er simpelthen for besværligt og så får jeg ikke lavet retter med aubergine.
Hurtig aubergine-løsning
Så jeg har eksperimenteret med mere nemme løsninger og det kan altså godt lade sig gøre at springe de der 48 trin over.
Det smager supergodt stadigvæk:
Opskrift på stegte aubergineskiver med drys
1 stor aubergine
God økologisk jomfruolivenolie
God smagfuld parmesanost
50 gram ristede pinjekerner
Salt og peber
En bakke rucolasalat
Fremgangsmåde
Auberginen vaskes og skæres i tynde skiver på den lange led.
Steges ved middelvarme i olivenolie på panden, eller ved 200 grader i ovnen, indtil der opnås en gylden farve.
Arrangeres kønt i et fladt fad. Drysses med salt og peber. Riv parmesan hen over (gerne meget). Pynt med de ristede pinjekerner og rucolaen.
Fungerer som tilbehør til de fleste retter. Kan spises koldt dagen efter til frokost også.
God fornøjelse!
Anne Seidelin – gode løsninger, der virker – Kostvejledning København
“Kære Anne
Jeg skylder dig en stor tak, fra hjertet. Det har givet mig enormt meget, at have din støtte og vejledning, når nu jeg har taget dette vigtige og store valg i mit liv – at få styr på min kost.Tak for din enormt søde, professionelle, inspirerende og engagerede måde at være på! Jeg kunne ikke have valgt en bedre vejleder og coach.Jeg tager med mig en masse indsigt og inspiration videre, og jeg har en følelse af, at det er en langvarig ny vej, jeg har kommet ind på.Skulle jeg imidlertid falde i igen på et tidspunkt, eller føle at jeg trænger en hjælpende hånd for at tage styringen, tager jeg kontakt igen.Tak fordi du er der.
Jeg kommer helt sikkert til at anbefale andre at kontakte dig, jeg kender en hel del mennesker, der godt kunne bruge noget hjælp.Kommer til at savne dig, og det er lidt vemodigt, ikke at have en ny aftale med dig i aftalebogen.. men jeg føler mig klar til at styre skuden videre alene, og er mega taknemmelig, for den hjælp jeg har fået fra dig.Tak for nu, knus, Anne.”