Som det nærværs-elskende individ, jeg bilder mig selv ind, at jeg er, så har min lille famile selvfølgelig investeret i et træhus ude i en svensk skov i Småland. Ingen strøm, ingen skærme, ingen radio, ingen menneskeskabte lyde – andet end vores egne. Ahhhh… FANTASTISK!
Ja? Og hvordan kobler du så det til svagdrikkeren?
Det gør jeg kun, fordi der i Emmaboda (nærmeste større by) ligger en skøn cafe i 50’er stil med jukebox, fed eyeliner og diner-møblement, som i vinduet havde disse flasker udstillet:
Dengang fik de da sat ord på!
Så kom jeg til at overveje, om det er ok, at være en svagdrikker i vores nuværende samfund?
Jeg møder efterhånden så mange (specielt folk i høje stillinger), som virkelig kæmper med kulturen omkring “at drikke” i deres sociale liv. Det kan næsten være umuligt at stå i gruppen og bare nøjes med et enkelt glas (eller det helt utænkelige… en DANSKVAND!). Hvis man IKKE drikker, så er man slet ikke med i gruppen, så er man udenfor! HELT ÆRLIG! Hvad sker der. Hvordan skete det lige. Hvorfor skal andre bestemme, hvad du skal drikke eller ikke drikke? Det kommer da overhovedet ikke dem ved!
Eller hvor meget handler det, om din egen forventning til, hvad du tænker, de forventer af din adfærd?
Jeg oplever begge dele hos dem jeg coacher. Der er nogle, som må tage deres netværk op til revision og luge lidt ud for at kunne få lov at gøre, som det passer dem.
Jeg oplever dog nok mindst lige så mange, der finder ud af, at der måske ikke så mange i selskabet, der reelt tæller deres genstande (så længe de står med et eller andet alkoholisk i glasset), men kun reagerer ved totalt afholdenhed – det er bare for mærkeligt..
Skal du tabe dig, så bliv en svagdrikker! Og vær ligeglad med hvad de andre tænker!
Bugfedt elsker nemlig alkohol!!! Og du elsker at kunne knappe dine bukser!
