Fordelen ved at lave enormt store gryderetter er, at fryseren altid har et hav af bøtter og poser fyldt med frokostportioner. Jeg aner aldrig, hvad der gemmer sig under låget, så det er nærmest som at spise ude 🙂
Vupti, ind i mikroovnen med bøtten i frokostpausen, mens jeg hakker nogle grønne krydderuter, og rydder op i køkkenet efter morgenens udfoldelser. Bum, så er der mad. Skal det være let og lavpraktisk, og jeg er alene, så bliver der ikke lavet en “glansbillede-udgave til de sociale medier”, så er det bare ind i sofaen med selve bøtten, benene op, og mindful spisning.
Det er til at forholde sig til. Grimt, godt og yderst tilfredsstillende på alle måder. Fuck, hvad andre tænker!
Man skal aldrig sætte barren så højt, at en sund livsstil drukner i køkkentimer, indre kritiker skældud og bøvl.
Her er der gang i en afslappet udgave af Ranes præbiotiske gryderet – dog med grønt, og egentlig helt nydeligt, drys af koriander:
Let og overkommelig mad indtaget i fred og ro på sofaen kan anbefales.
Anne Seidelin – kostvejleder, coach og sygeplejerske – realistiske løsninger.
“..Hej Anne,
Tak for et virkeligt godt, konkret og brugbart koncept.
Jeg har været med fra side linjen med dine opskrifter siden august 2020 og er vild med dine principper, der er lette at adoptere ind i hverdagen.
Jeg er meget overrasket over, at jeg er blevet fri – eller næsten – fra cravings efter sukker. Det har jeg ikke prøvet før…..”