Min søvn er næsten tilbage til mine 30’ere

Kære Anne.

Hilsen fra Gotland, hvor jeg befinder mig igen snart tre måneder efter vores samtale. Jeg har det på så mange måder utroligt meget bedre. Min søvn er næsten tilbage til mine 30´ere. Jeg har stadig, hvis jeg oplever stærk følelsesmæssig stress, enkelte søvnløse nætter, men det kan jeg nu håndtere.
 
Jeg har derfor skrevet en anbefaling:
 

Efter en skilsmisse blev min søvn dårligere og dårligere. Det startede med enkelte søvnløse nætter og udviklede sig til en forfærdeligt cyklus, hvor jeg lå og stirrede ud i luften og ofte kun sov et par timer eller slet ikke. I starten mente både min læge og jeg, at det var stress-relateret og det var det muligvis også, MEN selvom jeg på mange måder fik det bedre og bedre privat (ny partner, nyt arbejde, ro på i forhold til eksmand og deleordning) så blev min søvn ikke bedre, nærmest tværtimod. Et enkelt puf i den forkerte retning (Trump på TV eller diskussion om min søns skærmforbrug) kunne betyde en søvnløs nat, som så betød at jeg blev helt kørt op, og derfor heller ikke sov næste dag i en frygtelig spiral, som tit førte til flere døgn uden søvn. 

Det varede fra jeg var 41 til 48 og blev hele tiden værre. Min læge ordinerede melatonin og phernagan, og testede mig negativt for depression. Hun endte med at nærmest at give op og sige, at jeg skulle forsøge at finde en privat psykolog/psykiater med speciale i søvnforstyrrelser. Selv prøvede jeg yoga, meditation, akupunktur, afspænding, psykoterapi men intet hjalp. 

Jeg var rimelig desperat, da min veninde gjorde mig opmærksom på, at det kunne være hormonelt betinget. Jeg læste op og fik kontakt med Anne. Hun foreslog progesterongel og at jeg fik udskrevet østradiol og utrogestan. Og WOW  Efter tre måneder, hvor vi har testet lidt forskellig dosis, sover jeg nu næsten, som da jeg var ung. 

Min angst og myldretanker er blevet meget bedre og min pms surhed er reduceret til et par dages brok op til menstruation fremfor for flere uger. 

Jeg er afsindig taknemmelig for Annes store viden og dygtige rådgivning og særligt hendes service, som betyder at man kan tjekke ind med hende, når man pludselig får nye symptomer (jeg kunne fx ikke sove og fik ømme bryster lige da jeg startede med utrogestan, men det ændrede sig.) 

Der findes ingen gynækologer eller læger, som tilbyder den slags individuel monitering af skiftende hormonelt betingede symptomer, og da vi reagerer så individuelt på hormoner, er det faktisk nødvendig, hvis man skal få den rette dosis. 

Jeg anbefaler Anne til alle! 
 
Tak igen. Utroligt vigtigt feministisk arbejde, som du gør
 
Kh, Johanne, 48 år, 3 måneder efter Hormonforløbet.
 

Andre succeshistorier om mine hormonpakker

Signe var kørt i sænk i perimenopausen

Jeg kontaktede Anne i juni ’23, fordi jeg var kørt i sænk i perimenopausen. Jeg havde meget mørke tanker, græd hver dag og selvmedicinerede mig med store mængder sukker og mad hver dag. Jeg bookede en hormonsamtale, og bestilte progesteron.

Læs mere

Få mit gratis E-hæfte

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så får du et gratis e-hæfte med opskrifter, minikostplan og gode råd med som bonus: