Kære Anne
Du har lært mig at se på min hud med nye øjne. Jeg kom til dig fordi, jeg igennem det sidste år havde haft et stigende acneproblem og en ide om at mine kostvaner var medindblandet i dette.
Efter tre sessioner har jeg fået en langt større bevidsthed om, hvordan et svingende blodsukker påvirker min hud. Jeg ser meget klarere at mit forhold til mad er (mere og mere var:-)) koblet op på en masse uhensigtsmæssige forestillinger, og at min vigtigste udfordring er at lære at acceptere og elske mig selv i den fortløbende forandringsproces.
Min lille indre 3-årige bliver gladere og gladere og visere og visere. Tusinde tak for at du har lyttet til mig. Tak for din tro på positiv forandring og din visdom om, hvilken retning det er.
Jeg kan varmt anbefale dig til alle der søger en retning mod større velvære og glæde.
Kærligst Charlotte (efter den store pakkeløsning Marts 2016)