Kære Anne,
jeg er simpelthen så GLAD og lettet, havde ikke turde håbe på den effekt progesteron gel’en og ovestin cremen har på mig.
Jeg er blevet hevet op af hængedynget og fået min gnist tilbage, det er jo helt vildt.
Allerede efter få dage havde jeg mit normale humør tilbage, og klumpen i halsen og ængsteligheden som jeg faktisk har haft længe, forduftede stille og roligt.
For mig har de mentale belastninger i OA helt klart været de værste. Kan stadig opleve en enkelt dag med tristhed, udmattelsesfølelse, ulvesult og tågehjerne, men det er enkelte episoder, så det er jo småting.
Da vi talte sammen sagde jeg, jeg var bange for at give mig selv type 2 diabetes, for jeg var så træt, energiforladt, trøstespiste chokolade og chips, ingen lyst til bevægelse og komme ud i naturen med min mand og vores hunde, som jeg altid har elsket, det kommer ikke til at ske.
Jeg har lyst til igen at komme ud og trave i alt slags vejr, dyrke motion og har overskud til at spise meget sundere, og den gode æblecider eddike er jo et vidundermiddel, som har snuppet sukkertrangen.
Fortsætter den gode effekt? Jeg kniber mig selv i armen nogle gange og spørger mig selv, kan det her virkelig være rigtigt? Jeg ville være villig til at rejse til Verdens ende for at købe progesteroncreme, hvis vi ikke længere kunne købe det i La France.
De bedste forårshilsner og knus fra Dorte.
Dorte, fysioterapeut, 54 år, 21/4-23 (efter en Hormonsamtale)