Hej Anne
Nåede ikke at skrive til dig onsdag, men jeg er sååå glad. I sidste uge røg der 600 gram. Det lyder måske ikke af meget, men det er dobbelt så meget som ugen før – og nu kan jeg virkelig mærke forskel, når jeg tager mine bukser på. Det er meget lettere at lukke dem – og der falder ikke så meget ud over kanten mere.
Men endnu vigtigere – så er jeg generelt blevet friskere i løbet af dagen – og har ikke brug for at gå på toilettet og komme koldt vand i hovedet 5-10 gange om dagen for at holde mig frisk. Der er ikke længere de samme voldsomme dyk i energiniveauet. Det er er rigtig, rigtig rart. Og jeg er heller ikke så sulten mellem måltiderne mere. Trænger heller ikke til noget sødt længere.
Foreløbig lever forløbet fuldt ud op til mine forventninger – og mere til.
Helt konkret blev jeg rørt over at læse afrundingen af trin 5, hvor du skriver, der her med at være sej. Det gør noget ved en, når man læser det. For ja – det kræver at man vil det her, og man føler sig lidt sej.
Faktisk er det måske nogle gange lidt svært at være ”hende der altid spiser sundt – og særlig mad, når alle de andre ”bare” spiser det, der er i buffeten, og det kan jeg godt synes er en smule svært – særligt i dag, hvor jeg fik ”pralet ” lidt af, at jeg slet ikke havde spist nogle af de småkager, der står 10 meter fra mit skrivebord på arbejdet. Så i morgen og de næste par dage vil jeg holde lav profil.
Det er virkelig svært nogle gange – Det der med at der nu igen er kage – og på mit arbejde som jeg ellers er rigtig glad for ses der her i december ekstra mange fristelser: En stor skål med småkager, nogle gange en skål med fyldte chokolader, udover frugtordningen og så kage fra kantinen hver tirsdag og fredag. Og endelig er der hele året i køleskabet udover flasker med vand også kakaomælk, iste, og sodavand. Ikke så overraskende at jeg hurtigt tog ca 5 kilo på det første år…..og at blodsukkeret ofte har kørt op og ned.
Så ja – Anne – det er rigtig godt med dit program og alle pengene værd. Det er så rart at have fået god feedback på det som fylder lige nu.
Mange hilsner Tine J. 8/12-18 (Hold 1, Onlinekursus nov. 2018)