fbpx

Raw chokokugler – dadelkugler- fjerner cravings

Når trangen til sukker opstår, og det gør den altid, når du føler dig presset, stresset, træt, irritabel, ked af det, frustreret – eller du bare keder dig.

Så have disse ”Rescue-911-chokokugler” på lager i køleskabet eller fryseren.

(Rev. indlæg fra 2012)

De virker!

Chokokuglerne tager sukkertrangen uden at sende signaler til belønningscenteret i hjernen. Dvs at du ikke får trangen til at gå ud og tømme fadet. Du kan nøjes med et par stykker.

De smager som chokoladekonfekt. Sødt og samtidig med en meget kraftig chokoladesmag (folk har spurgt om det er en fejl med 4 dl kakao – det er det IKKE). Chokoladesmagen tilfredsstiller trangen og giver din krop god næring.

Du bliver i stand til at styre dit indtag – få din personlige frihed tilbage – contra at være styret af sin indre biokemi og sukkerreceptorer. En rigtig god følelse af at være i kontrol.

Hvem bestemmer? Det gør du!

Slut med altid at være den, der tømmer fadet for godter.

Slut med at have de indre lange diskussioner mellem dit center for fornuft og det impulsprægede belønningscenter (også kendt som reptilhjernen).

Slut med afhængighed.

Børnelykke og ro i hjemmet

Ungerne og jeg fik lørdag formiddag til at gå med at blende, trille og forme en pæn portion til kagedåsen.

Hvor meget der forsvandt indenbords under processen, ved jeg ikke, men der var ualmindeligt stille rundt om bordet.

Tip: Hvis du ikke orker fedtede fingre, så rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir og skær i firkanter.

Forestil dig de fornøjelige effekter og bivirkninger en tilsvarende mængde Haribo-Mix ville have forårsaget…

Næringen øges af at, de da faktisk er raw.

chokokugler med drys

Opskrift ”Rescue-911-Chokokugler”

200 gr. mandler/hasselnødder

4 dl rent kakaopulver

600 gr. dadler(en æske friske dadler, uden sten)

1 teskefuld sort vaniljepulver (uden sukker)

et nip salt

Kokosmel eller hakkede nødder/mandler til at trille i

Fremgangsmåde

Mandler/nødder hakkes til groft mel i en køkkenmaskine/foodprocessor. Alternativt minihakker/stavblender. Kakaopulver tilsættes og blendes med. Så tilsætter du dadlerne lidt efter lidt og lader maskinen køre, indtil du har en lækker konsistens.

Har du ingen motoriserede redskaber til at lette arbejdet for dig, kan det hele også gøres ved håndkraft, så skal du bare afsætte en del tid til at hakke og snitte 🙂

Formes til små kugler og trilles i kokosmel eller nøddeflager.

Gemmes i køleskab op til 4 uger eller fryser et par måneder.

TIP: Pak dem i små poser med 3-4 stk i hver, frys dem, og tag med i tasken om morgenen, så er de gode efter frokost.

Jeg har lavet en video med instruktioner og usandsynligt mange gode råd på Youtube her:

Youtube chokokugler

God appetit og nyd med nærvær!

PS: Der er kommet en grundpakke til at få styr på din kost og energi!

Anne Seidelin – Kostvejleder, Sukkercoach og Sygeplejerske – kostvejledning og kostplaner

PPS: Følg mig på Facebook – og få de sidste nye opskrifter der:

Facebook anmeldelse

Del i dit netværk: