Tarmbakterier, plantebaseret kost og Oluf

Derfor skal du spise grøntsager hver dag!

Fordi Oluf siger det! Basta!

Og du skal lytte, fordi Oluf Borbye Pedersen er professor i human metabolisme og metabolisk genetik samt forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research. Han har faktisk ikke lavet andet i årevis end at forske i vores tarm og dens beboere.

Han har sagt det mange gange, det med grøntsagerne, og han er meget klar i spyttet i den sidste artikel i Information 27/11-21

Her er et par citater / argumenter:

”…han satte både ham og familien på vegetarisk kost. I løbet af et par uger forsvandt det kroniske maveonde, og samtidig forsvandt de autistiske træk, inklusive trangen til social isolation…”

”…Ved at ændre på sammensætningen af tarmbakterier kan der for eksempel skabes henholdsvis ængstelige, lærenemme, overmodige eller depressive mus og rotter…”

”…Noget af det mest tankevækkende, hvad angår folkesundheden, er, at mange forskellige arter af tarmbakterier producerer et væld af sundhedsfremmende molekyler, hvis deres vært spiser en sund og overvejende plantebaseret mad. Omvendt skifter nogle af de kommensale bakterier til produktion af stoffer, der formodes at medvirke til udvikling af kroniske folkesygdomme, når værten spiser relativt store mængder af animalsk fedt og kød fra firbenede dyr…”

”…Samtidig med den grundvidenskabelige mikrobiomforskning har forskningen i menneskets omkring 20 forskellige folkesygdomme – for eksempel parkinsonisme, fedme, diabetes, depression, leddegigt, skizofreni, demens og åreforkalkning – påvist, at der ved hver af folkesygdommene er sygdomsspecifikke ændringer i tarmmikrobiomets sammensætning og funktion…”

”…så længe vi som værter for bakterierne har sunde vaner, hvad angår mad, alkohol, motion, ingen rygning og god mental balance, producerer tarmmikrobiomet et utal af sundhedsfremmende stoffer, der forstærker virkningen af gode genetiske varianter – og samtidig lægger nogle af disse stoffer sig som et skjold over de genvarianter, der disponerer til folkesygdomme…”

”…en usund levevis gearer de ellers fredelige tarmbakterier til at aktivere stofskifteprocesser i deres indre ’kemifabrikker’, der resulterer i dannelse af molekyler, som nedbryder vores helbred og lægger grunden til udvikling af folkesygdomme…”

”…opdagelsen af et nyt hormon, der dannes af én bestemt bakterie i tarmmikrobiomet. Hormonet virker ved at sænke blodsukkeret, hæmme appetitten, øge fedtforbrændingen, mindske vægten og øge knogle- og muskelmassen…”

”…et skifte fra almindelig varieret mad til vegetarisk mad ændrer tarmmikrobiomet, så det danner flere og andre sundhedsfremmende stoffer…”

”…en afføringstransplantation fra raske og sundt levende donorer til 18 autistiske børn og unge mindsker deres mavesymptomer og autistiske træk, og at effekten holder sig i op til to år…”

(se hele artiklen her)

Forståelse af vores bakteriers indflydelse

Jeg bliver så glad og optimistisk af den artikel. Der er så meget håb forude. Det er jo vildt!! Oluf understreger, at der skal forskes meget endnu, før vi kan forvente, at vi kan bruge bakterierne i vores behandling og forebyggelse af sygdomme, men han er på sagen.

Vi hepper så meget på Oluf!!

Indtil da, så gælder det om, at behandle vores mavetarmkanal med yderst stor respekt og omtanke.

Præbiotiske kostråd

Præbiotisk betyder mad til vores tarmbakterier. Og hvad spiser vores sunde bakterier allerhelst? De er pjattede med ufordøjelige plantefibre.

En let måde at få nok ufordøjelige fibre på, er ved at lave en kæmpe portion Ranes gryderet. Ingredienslisten starter sådan her, så er vi ligesom i gang:

400 gram jordskokker (med skræl men skrubbet rene)

4 store porrer

4 løg

4 fed hvidløg

4 dåser kidneybeans

Det er let – og det virker. Se hele opskriften her.

Hvad kan du ellers gøre?

Undersøg dit forhold til grøntsager og giv dig selv en udfordring med at få lidt flere ind.

Gør det – helst allerede i dag!
Hvorfor vente?

Dagens øvelse:
STYR PÅ GRØNTSAGERNE

Punkt 1) Hvilke grøntsager kan du allerede lide? Hvilke grøntsager er realistiske at få flere af til morgenmad, frokost og aftensmad? Hvordan?

Punkt 2) Hvordan kan du prioritere din tid, så du får mere tid til både at lave dine måltider og spise den i ro og mag?

Punkt 3) Hvad kan du vælge til frokost eller aftensmad allerede i dag?

Punkt 4) Hvordan kan du gøre det nemt for dig selv?

Så hvad gør du nu?

  • Sæt dig ned og overvej spørgsmålene ovenfor. Skriv svarene ned.
  • Stik evt. poten ind i din fryser og find en pose ærter eller en færdigsnittet wokmix frem, det er en glimrende start.
  • Spis dine grøntsager

Vegetarisk / plantebaseret grundkost er sundest

Du behøver ikke blive fuldtids-vegetar, men alt tyder på, at en vegetarisk / plantebaseret grundkost suppleret med fisk er det sundeste for os mennesker.

Kød som et krydderi

Kød kan dog sagtens bruges som et krydderi, og noget vi en gang imellem spiser med en høj bevidsthed om, at det er et nydelsesprodukt og ikke en fast del af hverdagen.

Det er der, min egen madverden foreløbig er landet. Jeg er på ingen måde fanatisk, kun pragmatisk, og andre må gerne spise deres bøffer i fred.

Hjælp til mere sundhed og kostomlægning

Vil du have styr på vægt, energi og sundhed i det nye år, så kom med på mit næste 6 ugers onlineforløb. Der er kun 15 pladser i alt, så fuld fart på, hvis du vil med – se detaljerne her.

Anne Seidelin – kostvejleder med speciale i hormoner og kostomlægning

“…Jeg har igennem mange år prøvet alle mulige kure, uden det har hjulpet det store, jeg er altid faldet i efter et par uger. Har så efterfølgende taget det hele på plus mere, fordi jeg har trøstespist, fordi jeg følte mig som en fiasko: Almindelig intelligent kvinde som ikke engang kunne finde ud af at spise efter en kur. (Nu ved jeg bedre)

Jeg har i det her forløb koncentreret mig meget om kosten (og reptilhjernen) og få styr på den og har set videoerne flere gange. Dejligt at videoerne er så oplysende med fakta og du formidler det på så fin en måde at man kan genkende sig selv i det, så det er sjovt og lærerigt uden at være fordømmende, tak for det.

Jeg savner på ingen måde, den måde jeg spiste og levede på før hen. Jeg sover godt nu, har meget mere energi, vægttabet, min hud er pænere, jeg har ikke så mange smerter i mine akillessener, alt er godt.

Tusinde tak for forløbet, det har været livsændrende.

Kram Tine.”

Tine, 10/10-21, efter “sund uden afsavn” onlineforløbet.

Succeshistorier om kost­forløb

Relateret indhold

Morgenmad eller faste?

Der var engang nogle morgenmadsproducenter, der sagde, at morgenmad var dagens vigtigste måltid.. Det lød rigtigt, men det var det ikke. Frokost er nu dagens

Læs mere

Gratis e-hæfte når du tilmelder dig nyhedsbrevet

Få et gratis e-hæfte med opskrifter, minikostplan og gode råd med som bonus: