fbpx

Kål og kød – classic

Kostomlægning behøver ikke være dyrt. Nogle gange bliver jeg kontaktet, fordi nogen gerne vil vide, hvad det koster at leve efter mine kostplaner.

Hvis du bare har været i en helsebutik en enkelt gang, ved du hvorfor 🙂

Men svaret er, at sund lavglykæmisk mad ikke behøver at koste mere end stivelses- og sukkerholdig mad.

Det kan købes i helt almindelige butikker.

Årstidens grøntsager er værd at holde øje med og især kål, kan man næsten altid købe billigt. Lige nu smager hvidkålen fantastisk og koster kun en 10’er pr styk – go ahead!

Ligeledes er bønner, kikærter og linser utrolig billig og nærende mad, som kan tilberedes til skønne retter – der er mange opskrifter på denne blog allerede.

Og så smager det ualmindeligt godt – når du altså ved hvordan.

Her kommer den klassiske udgave af Kål og kød (den kan endda laves endnu billigere, hvis kødet erstattes af kikærter eller gule ærter, se den opskrift her):

Kål og kød – classic

1 stort kålhoved (hvidkål, rødkål, spidskål)

3 løg

1 pakke kød (hakket eller i tern og alle slags kød passer)

1 spiseskefuld karry (eller efter smag)

Evt. grønne krydderurter

3 bouillonterninger (frit valg smag)

3 spiseskefulde eddike (æblecidereddike, hvidvinseddike eller anden lys eddike)

Salt og peber (til sidst når du smager den til)

Fremgangsmåde:

Kød og løg svitses med karry i lidt smør i en kæmpegryde (eller 2 mindre gryder)

Tilsæt kålen snittet i strimler eller tern og hæld ca. en liter vand over (med mindre vand bliver det en gryderet, med mere vand en suppe, juster mængden af bouillon derefter).

Tilsæt bouillonterninger og eddike.

Koges 10-30 minutter, afhængig af, hvor sprød kålen skal føles.

Spis til du revner.

Sæt resten på køl eller frys ned.

God appetit og nyd med nærvær!

Anne Seidelin – kostvejledning København – få styr på din kost – en gang for alle

Kære Anne.

 
Jeg takker mange gange for din mail med de mange gode råd, og det vi fik talt om i går. Det har virkelig hjulpet mig meget, at have mine tre møder med dig. Det er ret vildt.
Du har hjulpet mig til at få styr på det store mysterium der ligger omkring mad og hvad der ellers hører til. Det er jeg dig meget taknemmelig for, og kan derfor kun anbefale
din coaching til andre, hvis jeg møder nogen, som har brug for det. Jeg føler, at du har givet en sandhed om kost, sind og sundhed videre, som jeg synes alle fortjener at vide :-)
 
Jeg ønsker dig også held og lykke med dit fremtidige arbejde som coach, selvom det ikke er nødvendigt, du er kanon.
 
Knus, Sofie.
(Kbh. 20/11-15 den store pakkeløsning)

Del i dit netværk: