Hej Anne :0)
Håber du har det lige så godt som jeg har det…. Intet er perfekt, men gud hvor kan man selv gøre meget for at have det godt.
Du har nu hjulpet mig i gang med en rejse, som jeg selv skal og vil forsætte på.
I den forgangne uge havde jeg festivals x 2 på programmet trods det er der røget 800 gram… Jeg valgte alkoholen fra og fik en masse andre godter (mest sødt).
Det mærkelige var dog at dagen derpå den store fest havde jeg samme form for tømmermænd og træthed i kroppen, som hvis jeg havde drukket tæt…. Dette tænker jeg hænger sammen med manglende søvn og uvanligt sukkerindtag.
Du har så ganske ret i at min reptilhjerne husker som en elefant, jeg har taget mig selv i gamle tanker og vaner denne uge, dog er jeg motiveret nok til ikke at lade bæstet styre. EX: den anden dag jeg kom hjem fra job, var jeg lige ved at sætte vand over til min førhen vanlige kaffeckokolade fra nescafe, som jeg selv syntes jeg havde max fortjent efter en aktiv og travl dag. Derudover i søndags skreg min krop i en kort stund efter sødt og salt, som den plejer efter en god fest.
Men fordi jeg havde dine advarsler tæt i min erindring om bæstet, blev jeg først lidt forundret over følelsen, og så grinede jeg bare af den, og så slap den grebet på mig. FEDT!
Jeg er så klar til at følge ANNE VEJEN … Igen som en rettesnor og ikke som hysteri…. Jeg tænker du har været med til at give mig et kærligt spark bagi og så passede dit opslag på FB bare lige til der hvor jeg er i livet nu.
Mange, mange TAK Anne… Du skal vide at hvis det går galt for mig at så er jeg ikke for stolt til at tilmelde mig et forløb hos dig igen….
Jeg er tryg ved dig og dine erfaringer… At du også er sygeplejerske uddannet har for mig også en betydning, det bliver jeg nok nødt til at indrømme… Fagskadet er jeg nok lidt.
Jeg ønsker dig alt vel og god vind med at drive din virksomhed, hvor du er så heldig at kunne hjælpe en masse mennesker.
Pas godt på dig selv,
Mvh – Rikke Sloth Kostow, Vester Nebel i Esbjerg.
14/8-19, efter sidste modul på Hold 6 “sund uden afsavn” onlinekursus.