En af de allerlækreste sager efteråret og vinteren byder på er hokkaido-græskar.
Hokkaido og andre græskar er lavglykæmiske og bidrager til et stabilt blodsukker.
Den allernemmeste måde at bruge den på, er i en cremet og uimodståelig suppe.
Græskar er fulde af vitaminer, mineraler, antioxidanter, fytokemikalier og booster dit immunforsvar, samtidig med at den smagsmæssigt giver en masse glæde og varme.
Opskrift hokkaidosuppe med rosmarin og kokosmælk:
1 hokkaidogræskar
2 små løg
Vand så det ¾ dækker ovenstående
2 bouillonterninger efter eget valg
1 dåse kokosmælk
2 spiseskefulde æblecidereddike
2 teskefulde tørret rosmarin
Et nip kanel
1 teskefuld mild karry
½ teskefuld paprika
Et nip chili
Evt. lidt salt
2 spiseskefulde økologisk olivenolie
Fremgangsmåde
Hokkaido vaskes grundigt (skrællen kan spises), skæres i mindre stykker og alle kerner tages ud (hvis du er meget entusiastisk, så kan de renses og ristes på panden med salt som drys til suppen).
Løg skæres i både.
Hokkaido og løg ristes i lidt smør i en gryde. Vand hældes ved, så det dækker ¾.
Tilsæt øvrige ingredienser – på nær olivenolien- og kog i ca. 20 minutter til alt er mørt.
Blendes med olivenolien med stavblender eller et andet motoriseret køkkenredskab.
Smages til med mere salt eller eddike.
Suppen kan drysses med ristede nødder eller kerner efter eget valg. Små stykker stegt kød/kylling/fisk er også godt ovenpå.
God appetit og nyd med nærvær!
Træt af at være flad eller småsyg: Se mit onlinekursus her
Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder
Kære Anne.