Omelet med ristede kikærter – spar på kulhydraterne

Frokost med min skønne vegetar-veninde

I gamle dage ville det have været brunch, nu mødes vi først til frokost (dagens første måltid).

Vi er begge i perimenopausen, så vi tåler ikke tidlige måltider eller kulhydrater længere.

Faste og lowcarb giver energi resten af dagen

Bordet var også dækket med små skåle med flødeskyr, grøntsagsstænger med hummus og guacamole. Og hovedretten var omeletten herunder:

Havde vi masser af energi bagefter – YES!

Omelet

Tricket til den gode omelet er den gode sorte grovkværnede peber!

Omelet med kikærter

Omelet med ristede kikærter

2 æg pr person

½ dåse kikærter pr person

Lidt øko smør til stegningen

1 hel rød peber pr person

Salt og god peber (gå ned i en specialbutik og duft til dem alle sammen, og vælg den din næse synes, er mest fantastisk)

Fremgangsmåde

Æggene piskes hurtigt sammen med en gaffel og en spiseskefuld vand pr æg.

Jeg drysser først med salt og peber, når den er færdig. Andre kan bedst lide at det er med fra starten af, og pisket ind i æggene (prøv dig frem, og find din egen yndlingsvariant).

Varm en pande op med lidt smør på. Hæld æggemassen på panden og skru ned på laveste varme. Den skal have ca. 15-20 minutter. Løft den en gang imellem og se hvordan farven er i bunden. Den er færdig når al æggemassen er stivnet ovenpå.

Imens (eller før, hvis du kun har en enkelt stegepande) rister du kikærterne med lidt soyasauce.

Og skærer peberfrugterne i kønne tern.

Arranger det hele.

Vupti færdig.

Egner sig også super godt til madpakken de følgende dage, hvis du laver en stor portion.

God fornøjelse!

Anne Seidelin – sygeplejerske og hormonvejleder

…Kære Anne. Mine hormoner er faldet på plads. Nærvær med mine børn, nydelse i hverdagen og masser af refleksion, er noget jeg nu er blevet rigtig god til…

(Se mere feedback fra mine tidligere forløb her)

Succeshistorier fra onlinekurset

Relateret indhold

Gratis E-hæfte

Få nyhedsbrevet med viden fra dengang jeg også vejledte om livsstilsændringer: