Brunch-søndag med min skønne vegetar-veninde
Væk med pølser og bacon – ind med kikærter og æg.
Og når den anden person ved bordet så er undertegnede, der ikke vil have brød og kage – SÅ hygger vi os 🙂
De der frelste typer, du ved..
Bordet blev dækket med små skåle med flødeskyr/vanilje-rørte-frugttern/ristede nødder, grøntsagsstænger med dip af både hummus og guacamole og masser af kaffe / the. Og hovedretten var omeletten herunder:
Manglede vi noget – NEJ!
Havde vi energi bagefter til en aktiv eftermiddag – YES!
Tricket til den gode omelet er den gode sorte grovkværnede peber!
Omelet med ristede kikærter
2 æg pr person
½ dåse kikærter pr person
Lidt øko smør til stegningen
1 hel rød peber pr person
Salt og god peber (gå ned i en specialbutik og duft til dem allesammen, og vælg den din næse synes, er mest fantastisk)
Fremgangsmåde
Æggene piskes hurtigt sammen med en gaffel og en spiseskefuld vand pr æg.
Jeg drysser med salt og peber, når den er færdig. Andre kan bedst lide at det er med fra starten af, og pisket ind i æggene (prøv dig frem, og find din egen yndlingsvariant).
Varm en pande op med lidt smør på. Hæld æggemassen på panden og skru ned på laveste varme. Den skal have ca. 15-20 minutter. Løft den en gang imellem og se hvordan farven er i bunden. Den er færdig når al æggemassen er stivnet ovenpå.
Imens (eller før, hvis du kun har en enkelt stegepande, eller sparer på opvasken) rister du kikærterne med lidt soyasauce (se evt opskrift her).
Og skærer peberfrugterne i kønne tern.
Arranger det hele.
Vupti færdig.
Egner sig også super godt til madpakken de følgende dage, hvis du laver en stor portion.
God fornøjelse!
Anne Seidelin – Kostvejleder, Coach og Sygeplejerske – Østerbro.
…Nærvær med mine børn, nydelse i hverdagen og masser af refleksion, er jeg blevet rigtig god til…