Sprøde kyllingefrikadeller til overgangsalderen

Frikadeller er nemme at gøre sundere. Erstat grisekødet med kyllingefars, så er du kommet langt. Grisekød er tungt at fordøje.

Erstat halvdelen af farsen med kogte butterbeans – så er du kommet endnu længere.

Server en grov salat og en nem tzatziki ved siden af – og alle er glade.

Mad til overgangsalderen kræver lidt ekstra hensyn, da vores fordøjelse lider under hormonmanglen. Tarmen bliver sensitiv, indtil du erstatter dine manglende hormoner med hormoner udefra.

Seidelin Classic opskrift

Sprøde kyllingefrikadeller med butterbeans

500 gram hakket kylling

500 gram kogte butterbeans uden væde (evt. fra dåse)

2 mellemstore løg

3 æg

1 kyllingebouillonterning opløst i 1/4 dl kogende vand

2 spiseskefulde loppefrøskaller

1 spiseskefuld soyasovs

1 teskefuld paprika

Masser af friskkværnet peber

Evt. chili

Evt. rosmarin

Evt. ekstra salt (smag dig frem)

Fremgangsmåde

Butterbeans, æg, løg, loppefrøskaller, bouillon, soya og krydderier blendes/køres i en foodprocessor til der er en lind sammenhængende masse.

Kødet tilsættes og røres i med håndkraft (ellers bliver frikadellerne lidt gummiagtige).

Lad den hvile i køleskabet i ½ time.

Steges i smør på panden (så bliver de sprøde) eller lav dem i ovnen på 200 grader (så kan du lave noget andet imens, men de bliver altså ikke sprøde af det).

Kan spises kolde og varme, og de kan fryses.

God fornøjelse – og nyd processen også!

Vil du have en sundere hverdag: Se mit onlinekursus her

Anne Seidelin – sygeplejerske og hormonvejleder

“… jeg fik mindre træthed, min PMS forsvandt helt, jeg holdt op med at være sulten hele tiden, mine menstruationssmerter forsvandt, væske i kroppen forsvandt og meget mere, som Anne jo allerede havde lovet mig, ville ske…”

Succeshistorier fra onlinekurset

Relateret indhold