Orangekaramel Raw Cake Med Ristede Hasselnødder

En helt særlig workshop – fortjener – en helt særlig kage.

Derfor måtte jeg springe i det kreative hjørne i fredags og kreere noget nyt til lørdagens dejlige Motivations-workshop.

Det blev denne ekstremt klistrede, nemme og namsede raw cake (som ikke er helt raw, da nødderne jo er ristede, men bagt er den altså ikke).

Kagen minder om en mellemting mellem en klassisk nøddetærte og noget, der bør slikkes af en ske..

Orangekaramel Raw Cake

Orangekaramel Raw Cake Med Ristede Hasselnødder (ca. 15 portioner, kan fryses)

½ kg friske dadler (eller 800 gram tørrede + 200 gram vand)

2 økologiske appelsiner (revet skal + saft)

1 teskefuld sort vaniljepulver

400 gram ristede hasselnødder

Fremgangsmåde:

Dadler, appelsinskal, appelsinsaft og vanilje køres i en køkkenmaskine, med kniven, til der er en helt blød og cremet karamelcreme.

Imens rister du hasselnødderne ved middel varme (ad flere omgange sikkert) på en tør stegepande. Nødderne er færdige, når de knækker i skallen, tager lidt farve og smager af Nutella.

Hæld karamelmassen over i et stort tærtefad.

1/3 af nødderne hakkes groft og blandes, med en ske, med karamelmassen i tærtefadet. Derefter blandes 1/3 af de hele nødder ned i massen. Massen bredes kønt ud i tærtefadet og den sidste 1/3 hele nødder lægges ovenpå som pynt (tryk dem halvt ned, så de sidder fast).

Sættes på køl eller direkte i fryseren (smager også godt frossen).

Vupti – færdig!

Spises i bittesmå bidder.

God fornøjelse – og hyg dig med både processen og resultatet.

Anne Seidelin – Kostvejleder og Workshopholder – København.

“…Tænk engang at små ændringer har en så stor indvirkning på ens krop. Min krop har det godt, og jeg har det godt med den nye livsstil.

Tak kære Anne. Du er helt speciel med din fantastiske, motiverende og indlevende, og ikke mindst billedlige forklaringer, hvor det hele falder på plads i hovedet og ikke mindst i kroppen. Mange tanker Tina…”

Succeshistorier om kost­forløb

Sarahs vægttab: 45 kilo på et år!

“Kære Anne. Synes bare de siger så meget de to billeder. Jeg er gået fra at være tilbageholdende, og ked af mig selv, til at danse i guldkjolen – der er sket meget – og ikke kun på vægten”

Læs mere

Relateret indhold

Morgenmad eller faste?

Der var engang nogle morgenmadsproducenter, der sagde, at morgenmad var dagens vigtigste måltid.. Det lød rigtigt, men det var det ikke. Frokost er nu dagens

Læs mere

Gratis e-hæfte når du tilmelder dig nyhedsbrevet

Få et gratis e-hæfte med opskrifter, minikostplan og gode råd med som bonus: