Er du en af dem, der spiser med øjnene, så udnyt de fine nye varianter af de gamle klassikere.
Lige nu er der fx. lilla blomkål i Brugsen og hvide, gule og lilla gulerødder i Super Best.
Mit første møde med lilla blomkål endte som en trist affære. Den blev dampet i alt for lang tid (glemt) og splattede ud til til en meget fesen blålig model. Næste gang var jeg mere nænsom og skar den i nydelige små buketter ned i salaten – temmelig meget bedre!
Næste gang bliver den skåret ultratyndt og vendt med citron, olivenolie, salt og peber.
Rose var dybt fascineret af den lilla farve og insisterede på at komme med på billedet.