fbpx

Sunde sprøde knækbrød – uden mel og smør.

Glutenfri og lavglykæmiske knækbrød.

Som respons på sidste blogindlæg om klidkiks, så kommer der her en mere energitæt og namset udgave af et knækbrød uden mel og fyldt med sunde kerner og sager.

De kan selvfølgelig ikke det samme som en klidkiks, og bør ikke indtages i for store mængder.

De er fremragende som tilbehør til blødkogte æg.

Målgruppen til disse knækbrød er dem, der blot skal vedligeholde vægten og bevare den gode stabile energi – altså fase 2.

Opskrift knækbrød uden mel:

2 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl mandler eller hasselnødder
2 tsk salt
1½ dl vand
1 øko æg
Drysses med sesamfrø

(Har du mod på det, så kan du eksperimentere med alle slags krydderier – både de grønne og kagekrydderierne – jeg er ret vild med kardemomme og kanel for tiden)

Fremgangsmåde:

Alle frø og kerner hældes i en blender eller køkkenmaskine og hakkes groft.

Blandes med æg, vand og salt ved håndkraft i en skål og lad dejen hvile i en times tid.

Bredes ud på bagepapir på en bageplade.

Sættes i ovnen på 125 grader i ca. 2 timer.

Knækkes eller skæres ud i firkanter. Er de ikke helt sprøde, så vender du dem om og giver dem 10-20 minutter ekstra.

Opbevares i fryseren.

God appetit og nyd med nærvær – eller ost!

Er du slet ikke kommet i gang endnu med kostændringer, nye vaner, mere energi og overskud, så send mig en mail og book en tid – du kan simpelthen ikke investere i noget bedre – det er jo dit liv – og det skal helst være et skønt liv! Begynd at gøre noget nyt og bedre – start med det samme! Se her, hvad jeg tilbyder.

Anne Seidelin – Kostvejledning København – følg bloggen via Facebook

I det store hele synes jeg faktisk, at det går over alt forventning. Jeg glæder mig hver dag over, at jeg er i stand til at passe og pleje min sundhed og byde min krop og mit sind de allerbedste “arbejdsvilkår” – og ovenikøbet SÅ nemt…

Del i dit netværk: