Uren hud skyldes ustabilt blodsukker og androgene hormoner

Din hud afslører din kost – sådan er det bare. Bumser på hagen kommer fx fra et ustabilt blodsukker.

Hvordan ser din hud her efter en ferie, hvor du måske har hygget dig med ekstra sukker, brød, kage, slik og alkohol? Mit gæt er, at din hud er puffet og med små urenheder på hagen – har jeg ret? 

Hvorfor får du bumser?

Det er uorden i kønshormonerne, der er den største skurk. Mange forsøger sig da også med P-piller med større eller mindre succes.

Kvinder med PCOS (polycystisk ovarie syndrom) kæmper en daglig og årelang (nogle gange livslang) kamp mod uren hud. 

Præmenstruelle kvinder i alle aldre, samt kvinder i overgangsalderen, møder også tit synet i spejlet om morgenen..

Insulin laver rod i hormonerne

Et højt indhold af insulin i blodbanen trigger produktionen af androgene (mandlige) kønshormoner, som går direkte til dannelsen af hudfedt, samt øger hastigheden af celledød i huden.

Den øgede mængde af fedt og døde celler, som forsøger at mase sig ud gennem porerne, giver efterfølgende problemer med dannelsen af hudorme og bumser.

Insulinresistens gør det endnu værre

Insulinresistens er ret uheldigt her, da mængden af insulin i en insulinresistent krop er mange gange større end normalt. Det er derfor PCOS-ramte har så mange hudproblemer samt problemer med uønsket hårvækst.

Stress

Er der stress i dit liv, så vil mængden af stresshormoner også sparke til de mandlige hormoner og bidrage yderligere – så har du den klassiske ”vigtig-jobsamtale-bums”.

Hvordan undgår du de androgene hormoner?

Spis en kost der er lowcarb – kost der påvirker dit blodsukker mindst muligt. Prøv at spise som en person med diabetes: ”hvordan undgår jeg at tage mere insulin end højst nødvendigt i dag?” Hvilke fødevarer og drikkevarer bidrager mest muligt til min indre sundhed?

Mælk?

For nogen giver det en markant forskel i huden, om de drikker komælk eller ej. De fleste reagerer ikke på surmælksprodukter eller hårde oste, men det ses af og til også.

Vil du teste dette, så prøv at undgå mælkeprodukter i bare 2 uger og se, hvad der sker. Er der ingen ændringer (se lige på din maves tendens til at puffe samtidig), så er du ikke en af dem.

Få olier nok i din kost!

Du må ikke være fedtforskrækket. Som kostvejleder er det en af de store udfordringer. Alt for mange er alt for bange for fedt – og det ses på huden. De sunde olier er ekstremt vigtige for dannelsen af ny sund hud. Og de sunde olier er meget eftertragtede af alle dine indre organer. Din hud, som er dit største organ, kommer her helt bagerst i køen – med tør og rynketruet hud til følge.

De sunde fedtstoffer:

Tilstræb at spise dine fedtstoffer i den ”originale indpakning”, så får du en masse anden god næring med i købet. Her tænker jeg især på avocado, mandler, nødder, oliven, fede fisk og æggeblommer. I anden række hørfrøolie, olivenolie og fiskeolie.

Omvendt vil fødevarer med transfedtsyrer give dig uren hud prompte. Undgå derfor friture, chips, industrikager og fastfood.

Virker kostændringer?

Både hudsygdomme som psoriasis, eksemer, ekstrem acne og rosacea, men også bare de almindelige irriterende småbumser her og der har glæde af at få mursten og mørtel leveret gennem kosten.

Jeg ser det sker hver eneste dag til mine samtaler. Alle former for hudproblemer bliver mindre ved en sund kost, som stabiliserer blodsukkeret og giver næring til nye hudceller.

Selvom kunden er kommet med et helt andet problem, så er huden noget af det første, der reagerer positivt på kostændringerne.

Pænere hud efter kostændringer

Huden kommer til at se yngre og mere levende ud allerede efter 3 uger. Stabilt blodsukker giver en stabil hud – så kort kan det siges.

Et lille trick til stabilt blodsukker er æblecidereddike umiddelbart før et måltid (læs artikel om det her)

Gider du ikke eksperimentere med kosten på egen hånd længere, så laver jeg gerne en skræddersyet kostplan, der får dig helt i mål (se mine forløb her).

Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder

NB! Lige nu følger der et E-hæfte med, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, det kan få dig et pænt stykke hen imod en pæn hud.

“Kære Anne

Du har lært mig at se på min hud med nye øjne. Jeg kom til dig fordi, jeg igennem det sidste år havde haft et stigende acneproblem og en ide om at mine kostvaner var medindblandet i dette.

Efter tre sessioner har jeg fået en langt større bevidsthed om, hvordan et svingende blodsukker påvirker min hud. Jeg ser meget klarere at mit forhold til mad er (mere og mere var:-)) koblet op på en masse uhensigtsmæssige forestillinger, og at min vigtigste udfordring er at lære at acceptere og elske mig selv i den fortløbende forandringsproces.

Tusinde tak for at du har lyttet til mig. Tak for din tro på positiv forandring og din visdom om, hvilken retning det er.

Jeg kan varmt anbefale dig til alle der søger en retning mod større velvære og glæde.

Kærligst Charlotte”

Succeshistorier om kost­forløb

Relateret indhold

Gratis e-hæfte når du tilmelder dig nyhedsbrevet

Få et gratis e-hæfte med opskrifter, minikostplan og gode råd med som bonus: