Skyrbrød – lavglykæmisk / lowcarb brødløsning

Det er uhyggeligt let at leve af brød – og dermed leve ensidigt og underlødigt – det gør de fleste faktisk.

Brød til morgenmad, brød til frokost, en bolle om eftermiddagen, brød til aftensmaden og knækbrød til aftenkaffen..

OG der er ikke en eneste, der løfter et øjenbryn af ovenstående.

Siger man derimod, at man ikke spiser brød – så ryger begge bryn faretruende højt op!

OG så kommer kommentarerne om, at så må man da leve helt vildt ensidigt, når man ikke får brød?

Eller om man nu er en af de der anti-gluten-spelt-damer?

Men virkeligheden er, at der er hundredevis af gavnlige næringsstoffer i grøntsager – og grøntsager er mine følgesvende istedet for brød – så er det ensidigt? Næ, det er ret sundt!

Nogle gange tager det bare for lang tid at gumle grøntsager, så der har jeg et lille snydebrød i fryseren, som hurtigt kan tøs og ristes i brødristeren.

Det smager uhyggeligt godt, så det nemmeste i hele verden ville være, at bilde mig selv ind, at jeg aldrig havde tid til grøntsagerne, og så bare leve af blødt skyrbrød eller spødt palæoknæk – men hvor er vi så?

Tilbage til det ensidige og underlødige..

Men som en sjælden, og kærkommen, gæst i køkkenet er skyrbrød smart og lækkert.

Der er ikke særligt mange kulhydrater i. Og det er rolige kulhydrater, der er pakket ind i protein og sundt fedt, så de ligger stabilt i blodbanen – og mætter glimrende.

Skyrbrød

Skyrbrød med havreklid

500 gram skyr naturel

4 øko æg

4½-5 dl havreklid

2 spiseskefulde HUSK (den grønne)

1 teskefuld bagepulver

3 teskefulde kardemomme eller kanel

1 teskefuld salt

Blå birkes eller tilsvarende som pænt drys

Fremgangsmåde

Det hele røres sammen med en elmixer, til du får en tyk grød.

Bredes ud på en bageplade på bagepapir i ca. 1 cm. tykkelse.

Drysses med noget pænt og lækkert fx. blå birkes, sesam eller nigella.

Bages på 220 grader i ca. 20 minutter til det har en lækker gylden farve.

Skæres i firkanter, og kommes i fryseren, når det er koldt.

TIP: Tilsæt 200 gram ristede valnødder og englene synger..

Nydes med fuldt nærvær!

Anne Seidelin – kostvejleder, coach og sygeplejerske – Østerbro

Børnene har nu fået en glad mor, der gider lege, og manden en kone der endelig er tilfreds med sig selv (mere feedback her).

Posted in Opskrifter
Gratis kostplan og nyhedsbrev:
"Sund uden at lide afsavn"

Kostplan, opskrifter og 10 nyhedsmails med mine bedste og mest effektive råd. Tilmeld dig uforpligtende her:

* felt skal udfyldes
Nye indlæg
Kategorier