Når jeg er træt, og lækkersulten, så kan jeg stadig lige overkomme at hælde lidt rålakridspulver op i en pæn skål. Dertil tilsætter jeg en håndfuld gode mandler og et par store fede friske dadler.
Rør det hele rundt – og dyp for hver bid, så der kommer ekstra meget lakrids på – det må man godt, når man har sin egen skål 🙂
Rålakridspulver kan købes i alle helsekostbutikker (fra Urtekram). Det smager som pulveret udenpå et rustent søm eller tyrkisk peber (nogle af min barndoms favoritter).
Pulveret kan også bruges til “Lange Jan opskriften” (nu vi taler om barndommens favoritter..)
Der SKAL være mandler ved siden af, ellers så eksploderer dit blodsukker af alt frugtsukkeret fra dadlerne..
Nyd den sidste dag, hvis din ferie slutter nu – ellers så bare nyd videre.
Der er altid en løsning:
Hvis du vil have styr på din sundhed, så se mit onlinekursus her
Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder
“…det er helt utroligt hvad der skete på forholdsvis kort tid og inden for ca. et halvt år var det lykkes ham at tabe sig 20- 25 kg. Som bonus tabte mor sig også ca. 15 kg og det bedste er, at vi har holdt det… (se resten af historien her)”.