Jeg har, selvfølgelig, sagt det i mange år, men siger forskerne det også:
“Bælgfrugter mætter mere og bedre end kød!”
Jeg vil tilføje, at bønner, linser og kikærter også giver mere sundhed, bedre fordøjelse og et højere energiniveau efter et måltid.
Og så er der hele miljøområdet, det etiske, dyrevelfærden og økonomien – der er vist meget at hente her.
Bønner mætter bedst
Hvis du er ordentligt mæt til hovedmåltiderne, så mindsker det trangen til at snacke. Og snacks er som regel noget med simple kulhydrater, der sætter sig som mavefedt.
Så måske er tiden kommet til at springe ud i det?
Bønner, linser og kikærter er alle bælgfrugter. Og de smager godt – hvis du altså giver dem noget smag – de kræver medspil fra krydderier (eller fra lidt kød). Jeg er ikke selv vegetar, men foretrækker mætheden fra vegetariske proteiner – den føles bare bedre.
Lidt kød – men godt kød – og masser af vegetarisk protein, det er en god kombination i min verden.
Artiklens konklusion
CONCLUSION: Vegetable-based meals (beans/peas) influenced appetite sensations favorably compared to animal-based meals (pork/veal) with similar energy and protein content, but lower fiber content.
MEALS BASED ON VEGETABLE PROTEIN SOURCES (BEANS AND PEAS) ARE MORE SATIATING THAN MEALS BASED ON ANIMAL PROTEIN SOURCES (VEAL AND PORK) – A RANDOMIZED CROSS-OVER MEAL TEST STUDY
Marlene D. Kristensen1,2, Nathalie T. Bendsen1,3, Sheena M. Christensen1, Arne Astrup1 and Anne Raben1*
Mangler du inspiration til, hvordan du – måske uden nogen som helst kendskab til bønner, linser eller kikærter – får lavet din første sunde og mættende ret?
Så prøv gerne min begyndergryde her:
kikærtegryde med spidskål og chili (2-3 portioner)
400 gram kogte kikærter (evt. fra dåse)
1 stort rødløg hakket
1/4 spidskål i små stykker
½ spiseskefuld økologisk smør
1 dåse økologisk kokosmælk
1 dåse hakkede tomater
1 stor dåse koncentreret tomatpure
1 spiseskefuld æblecidereddike
1 teskefuld karry
1 rød chili
1 teskefuld tørret timian
Salt og peber
Bredbladet persille eller koriander til drys
Fremgangsmåde
Løg og spidskål svitses i smør.
Kikærter svitses med, når løg og kål begynder at tage farve.
Resten tilsættes.
Koges et 10 minutter.
Færdig.
Serveres som en selvstændig ret.
Kan fryses, og bliver kun bedre af at være i køleskabet til næste dag eller dagen efter igen.
God fornøjelse!
Vil du gerne være sundere, og måske spise flere bælgfrugter: Se mit onlinekursus her
Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder
“Jeg er gået fra 94 kg til 84 kg – på egen vægt. Sidst jeg vejede 84 kg er vel 25 år siden?
Mine taljemål er faldet fra 108 cm til 98 cm.
Mit blodtryk er faldet fra 130/77 til 105/71.”