Hvis du er en kvinde over 40, så skal du passe på din muskelmasse.
Dine muskler skrumper, når din hormonproduktion falder i fyrrene.
Du skal lave tunge løft dagligt. Og du skal sørge for, at der er nok protein til alle dine måltider, så du har nok byggesten til dine muskler.
Opskrift på “Røræg med det hele”
2-3 æg (det antal du har aftalt i dit forløb med Anne)
En rest kogte eller stegte grøntsager
Eller salater fra dagen før (jo, jo, selv iceberg kan bruges)
Hvad der end er i køleskabet af rester (kunne også være bønner, linser og kikærter eller som her edamame)
En lille håndfuld fetatern (kan undlades eller erstattes af anden ost)
Grønne friske krydderurter alle slags
Salt og peber
Evt. lidt chili eller karry
Fremgangsmåde
Alt undtagen æggene varmes i lidt smør på en pande til det er gennemvarmt og har fået lidt farve.
Slå æggene ud over og rør det hele sammen.
Steges til dine æg har den konsistens, du foretrækker.
Sæt dig så roligt ned ved et bord – hav øjnene på din mad – og nyd med nærvær.
En sund muskelmasse er vigtig for dit energiniveau
Muskelopbygning og motion er en del af mine forløb. Din sundhed kræver et helhedssyn. Få professionel hjælp til vægt, hormonbalance og sundhed:
Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder
PS: Jeg tæller aldrig kalorier. Der er heller ingen forbud eller restriktioner i min verden – ingen af delene virker.