Skyrbrød – lavglykæmisk / lowcarb brødløsning

(Rev. blogindlæg og opskrift fra 2014) Det er uhyggeligt let at leve af brød – og dermed leve ensidigt og underlødigt – det gør de fleste faktisk.

Brød til morgenmad, brød til frokost, en bolle om eftermiddagen, brød til aftensmaden og knækbrød til aftenkaffen. OG der er ikke en eneste, der løfter et øjenbryn af ovenstående. Selvom alle efterhånden ved, at det ikke er godt for blodsukkeret.

Siger man derimod, at man ikke spiser brød – så ryger begge bryn faretruende højt op!

Næring i brød contra grøntsager

Men virkeligheden er, at der er hundredevis af mere gavnlige næringsstoffer i grøntsager – og grøntsager er mine følgesvende istedet for brød. Nogle gange tager det bare for lang tid at gumle grøntsager, så der har jeg et lille snydebrød i fryseren, som hurtigt kan tøs op og ristes i brødristeren.

Lowcarb brød

Det smager uhyggeligt godt, så det nemmeste i hele verden ville være, at bilde mig selv ind, at jeg aldrig havde tid til grøntsagerne, og så bare leve af blødt skyrbrød eller spødt palæoknæk – men hvor er vi så?

Tilbage til det ensidige og underlødige. Men som en sjælden, og kærkommen, gæst i køkkenet er skyrbrød smart og lækkert.

Der er ikke særligt mange kulhydrater i. Og det er rolige kulhydrater, der er pakket ind i protein og sundt fedt, så de ligger stabilt i blodbanen – og mætter glimrende.

Stabile hormoner via kosten

Et stabilt blodsukker giver også stabile kønshormoner 🙂

Kæmper du med ubehagelige gener fra overgangsalder, så bør du overveje at få lavet en skræddersyet kostplan. Langt de fleste gener kan lindres med en hormonvenlig kostplan (se mine forløb her).

Du kan også gå direkte til at tage et hormontilskud, FØR du ændrer din livsstil (book en hormonsamtale).

Skyrbrød

Skyrbrød med havreklid

500 gram skyr naturel

4 øko æg

4½-5 dl havreklid

2 spiseskefulde loppefrøskaller

2 teskefulde bagepulver

3 teskefulde kardemomme eller kanel

1 teskefuld salt

Blå birkes eller tilsvarende som pænt drys

Fremgangsmåde

Start med at piske æggene luftige. Tilsæt de øvrige ingredienser.

Det hele røres sammen med en elmixer, til du får en tyk grød.

Bredes ud på en bageplade på bagepapir i ca. 1 cm. tykkelse.

Drysses med noget pænt og lækkert fx. blå birkes, sesam eller nigella.

Bages på 220 grader i ca. 20 minutter til det har en lækker gylden farve.

Skæres i firkanter, og kommes i fryseren, når det er koldt.

TIP: Tilsæt 200 gram ristede valnødder og englene synger..

Nydes med fuldt nærvær!

Der er altid en løsning:

Vil du have mere energi og overskud i hverdagen, så se mit onlinekursus her

 

Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder

Hej Anne. Jeg har købt din grundpakke og har foreløbigt tabt 10 kg.

Jeg mangler lige de sidste 2 kg for at være i mål.
 
Her d 10 juni skal jeg ud og løbe Royal Run (10 km) i den forbindelse vil jeg gerne (se mere feedback her).

Succeshistorier om kost­forløb

Relateret indhold

Morgenmad eller faste?

Der var engang nogle morgenmadsproducenter, der sagde, at morgenmad var dagens vigtigste måltid.. Det lød rigtigt, men det var det ikke. Frokost er nu dagens

Læs mere

Gratis e-hæfte når du tilmelder dig nyhedsbrevet

Få et gratis e-hæfte med opskrifter, minikostplan og gode råd med som bonus: