fbpx

Kiks af kikærtemel og havreklid – hormonvenlig klidkiks

Insulin er et hormon ligesom vores kønshormoner og stresshormoner. Alle vores hormoner påvirker os kraftigt – både ønsket og uønsket. 

Insulin danner mavefedt, når der er for meget af det. Derfor kan det være en god ide for de fleste, der gerne vil have mere stabil energi, mere styr på hormonerne og øget velvære at skære ned på brødet. Brød påvirker nemlig dit blodsukker og dermed mængden af insulin.

Måske bare skære ned i en periode, indtil mavefedtet er væk og blodsukkerregulering / insulinresponset fungerer igen (mere om det her).

Så hvad så om eftermiddagen, hvor du lige plejer at smøre dig en mellemmad?

Enten så faster du frem til aftensmaden – oh yes! det ER en mulighed og den kan være særdeles gavnlig, hvis dine hormoner er i ubalance (både manboobs hos mænd og PCO, hedeture og andre gener ved overgangsalder).

Ellers så finder du en hormonvenlig løsning her:

Sunde blodsukkervenlige kiks

Klidkiks med kikærtemel

Opskrift kikærtekiks

400 gram havreklid

200 gram kikærtemel (helsekostbutik eller lav det selv her)

1 spiseskefuld HUSK/loppefrøskaller (pulver eller skaller gul/grøn ingen forskel)

½ spiseskefuld salt

1 spiseskefuld olivenolie

ca. 5-5½ dl. vand (mere tør end klistret, dejen skal kunne rulles ud mellem to lag bagepapir)

Kan drysses med sesam, birkes, nigella, krydderier, kanel, chili eller hakkede kerner og nødder.

Fremgangsmåde:

Alt blandes med håndmixer. Hæld vandet i lidt ad gangen til dejen hænger sammen. Rør grundigt i ca. 10 minutter. Lad den hvile i 10 minutter bagefter.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, tag så det øverste lag bagepapir af og brug til næste plade.

Huller kan spartles ud med en kniv og kanter rettes til ved at skubbe dem sammen. Dejen skal højst være 2 mm tyk, når den er færdigrullet, ellers bliver de for hårde. En kagerulle med højdemåler er en god hjælp.

Skær med en almindelig smørekniv (gerne lidt bred) dejen ud til kiks, ca. 8×5 cm.

Sættes i ovnen på varme plader.

Giv dem ca. 30 minutter på 200 grader. Har du varmluftovn, kan du lave mange plader ad gange. Ellers 1 plade ad gangen.

Er de ikke helt sprøde, vendes de om og gives lidt mere tid på den anden side.

De er færdige, når de er lidt brune, helt tørre og til at knække fra hinanden.

Køles helt af på rist og opbevares i dåse eller pose.

God appetit og nyd med nærvær!

Der er altid en løsning:

Vil du have mere energi og overskud i hverdagen, så se mit onlinekursus her

 
Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder

“Jeg er gået all in og det virker bare fantastisk.

Jeg mærker efter i min krop – og den siger på alle måder ja tak til den kostomlægning jeg er i gang med.

Bedre søvn, ro i kroppen, færre hedeture, ingen nattesved som lugter af gammel ged, bedre humør, mere energi og sidst men ikke mindst, så har jeg prøvet noget, jeg ikke har prøvet i 45 år. Jeg er IKKE gået sukkerkold overhovedet.. (se resten af Anne Mettes feedback her)”

Del i dit netværk:

Få E-hæftet gratis lige nu

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: