Dadelsmåkager – Lykkekager

Jeg har en lillesøster, Lykke, som formår at sidde ganske roligt og hygge sig i laaang tid med noget kreativt (ret misundelig….).

Hun var med forleden, da vi lavede konfekt, og fik kreeret de mest fantastiske småkager. Selvom dejen var blød og klistret, insisterede hun på at få dem formet til blomster – og lykkedes selvfølgelig med projektet – det gør hun altid.

De blev utroligt lækre – seje, sprøde og intense.

(mine egne evner rakte til chokolademandlerne)

Jeg fik lov at formidle billede og opskrift:

dadelsmåkager

Lykkes Dadelsmåkager:

(til en lille portion som på billedet)

50 gram dadler

100 gram mandler

2 teskefulde kanel

1 teskefuld stødte nelliker

½ teskefuld stødt ingefær

Fremgangsmåde:

Dadler og mandler hakkes groft med en kniv og blandes med krydderierne.

Form små kugler, der trykkes flade på bagepapiret (eller vær kreativ).

Sættes i ovnen 15 minutter på 200 grader til de er sprøde udenpå og seje indeni (bliver lidt karamelagtige).

TIP: Er du akut lækkersulten en aften, så kan du nøjes med at lave et par stykker. Bare tag en halv håndfuld dadler og en hel håndfuld mandler, hak og bland med yndlingskrydderier. Kan være lakrids, ingefær, mynte osv.

God fornøjelse – og husk at intens nydelse er sundt for nervesystemet!

Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder

“Kære Anne, 

Det er mig som siger mange tak!  Hver gang er der som om jeg opdager noget nyt om mig selv, og det er jeg dig evig taknemlig for.

Tak fordi du følger med i min rejse med ægte interesse! Tak tak tak, tak fordi du er så sød og ærlig. Tak! 

 Tak for dine råd. Jeg vil gøre mit bedste for at efterleve dem. Jeg vil gerne ha alt min energi tilbage og stå op om morgenen og føle at jeg ikke svigter mig selv.

Det er jeg overbevist om at dine råd kan hjælpe mig med. 

 Jeg ser frem til vores næste møde! :-) ha en dejlig dag. 

 Knus, Maja” 

(Maja, efter 2 samtaler i Den Store Pakkeløsning)

x

Succeshistorier om kost­forløb

Relateret indhold

Morgenmad eller faste?

Der var engang nogle morgenmadsproducenter, der sagde, at morgenmad var dagens vigtigste måltid.. Det lød rigtigt, men det var det ikke. Frokost er nu dagens

Læs mere

Gratis e-hæfte når du tilmelder dig nyhedsbrevet

Få et gratis e-hæfte med opskrifter, minikostplan og gode råd med som bonus: