Hurtig aftensmad – spidskål, kylling og cashews

Køleskabet kunne diske op med en rest økokylling, en pose løg, et halvdødt spidskål og økosmør. På køkkenbordet stod der en skål med saltede cashewnødder.

Hvem har behov for mere:

Spidskål med kylling og cashews

Pandestegt spidskål med kylling og cashews

(1 person)

1/3 spidskål (eller alt det, du kan spise)

1 lille løg

100 gram kylling

Godt med karry

1 spiseskefuld æblecidereddike

Lidt chili

Gerne masser af hvidløg

1 spiseskefuld økosmør til stegning

Salt og peber

1 håndfuld cashewnødder til servering

Fremgangsmåde

Løget pilles og skæres i små firkanter og steges i smør og karry.

Spidskål snittes i tynde strimler, tilsættes løgene, når disse har fået lidt farve, og steger med.

Kylling plukkes i små bidder (hvis den er rå, starter du selvfølgelig med at stege den) og ryger ned på panden til det andet.

Det hele steges til det har fået farve, men stadig har lidt bid i sig.

Tilsæt eddike det sidste minut og de øvrige krydderier.

Server med cashews, og gerne et lækkert grønt drys, hvis du har det indenfor rækkevidde.

God appetit – og nyd at livet er let en gang imellem.

Der er altid en løsning:

Hvis du vil have styr på din sundhed, så se mit onlinekursus her

Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder

“…Jeg satte baren lavt, hvis bare jeg kunne tabe 5 kg, så var mit mål nået. Efter et forløb på tre måneder har jeg nu tabt mig 6 kg og jeg har det virkelig godt med mig selv og min krop… (se mere feedback her)”.

Succeshistorier om kost­forløb

Relateret indhold

Morgenmad eller faste?

Der var engang nogle morgenmadsproducenter, der sagde, at morgenmad var dagens vigtigste måltid.. Det lød rigtigt, men det var det ikke. Frokost er nu dagens

Læs mere

Gratis e-hæfte når du tilmelder dig nyhedsbrevet

Få et gratis e-hæfte med opskrifter, minikostplan og gode råd med som bonus: