Jeg tager hånd om både krop og psyke.
Vil du veje mindre? Have mere energi? Slippe din sukkerafhængighed? Stoppe med at spise på følelser? Lære at behandle dig selv selvkærligt og konstruktivt?
Jeg har arbejdet professionelt med kroppen og psykens behov for næring, søvn og bevægelse de sidste 25 år. Jeg leverer resultater, der holder.
Baggrund som sygeplejerske
Jeg startede som uddannet sygeplejerske i 1995 som 23-årig, og begyndte med det samme at undre mig over alle de dårligdomme og livsstilssygdomme, der KUNNE gøres noget ved, men som hverken patienten eller systemet handlede på.
Jeg udviklede, år efter år, en stor værktøjskasse indenfor motivation, selvkærlig adfærd og letforståelige metoder for at kunne hjælpe mine patienter bedst muligt.
Mine metoder og min tilgang gjorde, at de ændrede adfærd og tog vare på sig selv. De fik det væsentligt bedre. Da lægerne opdagede resultaterne, blev jeg sygeplejersken, der fik alle “de håbløse”, dem som andre havde opgivet.
Men INGEN er håbløse!!
Livsstilsændringer blev mit speciale, uanset, hvilken afdeling jeg var på – og jeg var god til det.
Min vej til at blive selvstændig kostvejleder, terapeut og coach
Den ene reform efter den anden udhulede til sidst muligheden for at kunne give patienterne mere end 10 minutters vejledning. Samtidig skulle jeg deltage i alle klinikkens øvrige opgaver. Så mine patienter begyndte at opfordre mig til at tage sagen i egen hånd og blive selvstændig. De ville have mere end 10 minutter.
December 2011 startede jeg mit firma, og jeg har været selvstændig lige siden. Nu får alle kunder mindst en times rådgivning ad gangen og masser af support mellem samtalerne – og det giver resultater.
Du får altså redskaber til din krops behov og metoder til at arbejde med dine mentale udfordringer.
Jeg giver dig et sundt og naturligt forhold til din krop, din mad og dig selv.
Den formelle udgave:
Jeg hedder Anne Seidelin er 50 år, og har 2 skønne døtre på 14 og 19 år. Vi bor på Østerbro.
Uddannelser / kurser:
2023: “Chairwork with Individuals with Eating Disorders”
2022: Compassionfokuseret terapeut
2020: Specialistuddannelse for psykologer i compassionfokuseret terapi (1½ års efteruddannelse)
2019: Studie i compassion og selfcompassion
2019: Studie i hormoner, overgangsalder, PCO, fertilitet, stofskifte, hormonvenlig kost og bioidentisk hormonbehandling
2018: Efteruddannelse i metakognitiv terapi ved Psykolog Pia Callesen, København
2018: Seminar i Arbingers relations-teorier, Aarhus
2013-2014: Eksamineret og EMCC-certificeret systemisk coach (Senior Practitioner Level) fra Attractor (en af de mest solide coachuddannelser i DK, blåstemplet af European Mentoring Coaching Council)
2010: Diplomuddannelse ved University College Syddanmark ”Sundhedsfremme og forebyggelse til mennesker med metabolisk syndrom”
2007: Kostvejleder
2006: Sundhedscoach
2002-2005: Specialuddannet intensiv sygeplejerske
1995: Sygeplejerske
Jeg deltager løbende i kurser og efteruddannelser indenfor kost, coaching og forskellige terapeutiske retninger for at være den skarpeste version af mig selv
Erfaring:
2023: Ingen firmaaftaler lige nu. Har din virksomhed brug for kostvejledning til medarbejdere eller ledelse, så kontakt mig for et uforpligtende tilbud
2021: Ernærings-ekspert og sygeplejerske i DR’s program “Fede Forhold”
2019-20: Ekstern konsulent på DFDS bådene Crown og Pearl (besætningens mad ombord)
2019-20: Timebetalt kostvejleder og coach for firmaet Abakions medarbejdere
2018: “Mere sundhed og energi” gruppeforløb for 9 håndværkere og deres mester hos “Sydkysten”
2017: HK: Individuelle coachingforløb til ledergruppen
2017-2018: Timebetalt kostvejleder og coach for fimaet CleverCode Aps, supervision af trivsel og sundhed hos de ansatte
2015-2018: Projektansat hos Akademikernes A-kasse til at coache medarbejderne fast 1 gang om ugen i kost, motion og søvn
2015-2017: Finansforbundet: Kurser til både ansatte og langtidsledige medlemmer i sund livsstil
2016: Projektansat 6 måneder, 1-2 x ugen, hos Dansk Standard til at øge sundhed og trivsel blandt medarbejderne
2011-nu: Selvstændig terapeutisk coach og kostvejleder med private konsultationer
2006- 2013: Deltidsansat sygeplejerske på forskellige lægeklinikker, specialiseret i resultatorienteret og handlingsbaseret vejledning til mennesker med behov for seriøse livsstilsændringer (diabetes, hjerte-kar, stress).
1995-2006: Hospitalssygeplejerske RH og BBH: mavetarm, hjerte, lunger, cancer, infektionsmedicinsk, og intensivafdeling (ernæringsansvarlig inkl. udarbejdelse af undervisningsmateriale til andre intensiv-afdelinger i Region København).
Hvad spiser Anne selv?
Jeg er bestemt ikke hellig, der er ingen forbud i min verden, men jeg har det bedst, når mit blodsukker er knivskarpt. Derfor holder jeg mig som regel væk fra hvid stivelse og sukker.
Tomme kalorier gør mig både fysisk og mentalt træt.
Jeg spiser intuitivt det, jeg har brug for og lyst til. Jeg spiser med fuldt nærvær, nydelse og med en god næringssammensætning.
Altså et ubekymret og rart forhold til mad – følg #madøretfrasvendborg eller #sundudenafsavn på Instagram, så ser du hvordan.
Kommer en ægte hjemmelavet citronfromage forbi, så ryger den indenbords.
Hvad virker Annes kost på?
Jeg har testet mine individuelle kostforslag på hundredevis af mennesker.
De virker.
Mine råd er gennemtestede og dokumenterede – ingen mystiske kosttilskud og underlige urter.
Overvægt og skavanker mindskes hurtigt.
Blodtryksmedicin, insulin og kolesterolsænkende medicin kan hurtigt reduceres – og kan tit undværes helt over tid.
Det er alt det fysiske – det konkrete, rationelle og målbare.
Og fordi jeg også tager hånd om den følelsesmæssige sult, sker der mindst lige så meget på det personlige og mentale plan.
Det psykiske kan desværre ikke måles, men det gør, at resultaterne kan fortsætte efter mine forløb (fortæller mine kunder, der har prøvet andre metoder tidligere).
Modstand og selvsabotage
Jeg kender alt til en kringlet hjernes forskellige krumspring for at undgå ændringer i hverdagen – den vil gøre hvad som helst.
Jeg ved til gengæld også lige præcis, hvordan du kan få hjernen til at samarbejde.
Dit sind og sjæl er for eksempel utroligt glade for en kærlig indre dialog og konstruktiv anerkendelse.
De rette vaner og nye mønstre
Med de rette vaner og dine nye mønstre kan du opnå et højere energiniveau, et stærkt immunforsvar, stabilt humør, pæn hud, god fordøjelse og en samarbejdende krop.
Og mentalt få en stærkere følelse af glæde, frihed og ro.
Det er bedre end at kunne passe dine yndlingsjeans (vægttabet er faktisk bare en ekstra bonus).