Når børn kræver is på en hverdag – og det gør de jo! Så er det godt, en gang imellem, at kunne tilbyde dem noget, der er bedre og sundere end kioskens udvalg. Små livsstilsændringer er jo, trods alt, bedre en ingen livstilsændringer.
Da børns smagsløg er særligt gode til at spotte sunde ingredienser, så har jeg lavet en opskrift til dem næsten uden nogle snedige sager – kunne dog ikke helt dy mig for at tilsætte lidt hørfrøolie for at give dem lidt ekstra omega-3 olie. Da mine egne piger var små, kunne de spotte ALT, men ikke hvis hørfrøolien var i små nok doser.
Opskriften er ikke lavglykæmisk, men den er langt bedre, for store og små kroppe, end is med sukker, E-numre, transfedt, farvestoffer og slige sager.
Derudover kan børn også tåle langt mere kulhydrat end voksne, de kan jo ikke en gang sidde stille på en sofa.
Opskrift Jordbær Softice 2-4 portioner:
4 dl jordbær, frosne eller friske
2 bananer, frosne eller friske, men enten bær eller banan bør være frosne, ellers bliver det bare en smoothie
2 teskefulde hørfrøolie
½ teskefuld sort vanillepulver
(Hvis du er voksen, og i fase 2, så kan du også tilsætte noget skyr naturel for at give den et mere stabilt glykæmisk load i kroppen efterfølgende)
Fremgangsmåde:
Start med at blende bananer, vanilje og hørfrøolie helt blødt. Herefter jordbærrene lidt ad gangen. Stop blenderen, når din yndlingskonsistens er der.
God appetit og nyd med nærvær!
Anne Seidelin – Kostvejledning København Online – Fordi energien i hverdagen er vigtig!
“…Jeg startede med 95,7 kg og 111 cm. I dag er det 86,8 og 102 cm og det vildeste er, at jeg stort set ikke føler, at jeg lider afsavn.
Vi var væk i ferien og selvom jeg var meget fornuftigt, så var der jo måltider, der ikke var helt optimale, men det vilde var, at jeg faktisk glædede mig til at komme tilbage til de gode rutiner – skørt (se mere feedback her)